Hej Annette

Min kæreste og jeg har været sammen i næsten 3 år nu. Hun er 19 og jeg er 24 og set udefra har vi et meget solidt og godt forhold. Problemet er bare, at for ca 2 år siden blev hun lidt for kærlig ved en kollega, hvilket blev tilgivet og jeg kom videre. Men med det opstod et nyt problem, som lå i at jeg er/var et meget socialt menneske, og størstedelen af min vennekreds bestod af det modsatte køn. Det kunne hun desværre ikke håndtere, og fik mig til at give afkald på næsten hele min vennekreds og oprette en ny Facebook konto for at få bugt med hendes jalousi, og så kunne jeg så småt begynde at snakke med dem igen. Nu er der så gået 2 år og jalousien er kun blevet værre og jeg må knapt kigge på andre af det modsatte køn og jeg bliver nød til at "spørge om lov" for at tage ind og sige hej til kammeraterne.

Det er efterhånden ved at være ret hårdt at leve med da jeg som sagt er et meget socialt menneske. Jeg har i lang tig gået med overvejelser om at slå op med hende og gå min egen vej, men vi har både fælles lejlighed, bil og dyr, hvilket gør det ret problematisk for mig. Plus at svigermor og hendes søster på 6, som er ret glad for mig, er flyttet ind midlertidigt, hvilket betyder, at det bare bliver endnu sværere, da jeg i princippet skal slå op med mange på en gang inden jeg overhovedet er færdig med at gå fra min kæreste.

Jeg håber virkelig meget på din hjælp da jeg slet ikke kan finde ud af det her. Skal jeg slå op med hende og bare få det overstået, og hvordan gør man det når man er fælles om så meget? Eller skal jeg bare bide det i mig og håbe på at det bliver bedre?

Mange hilsner M

Kære M!

Der findes aldrig noget godt tidspunkt at slå op på. Jeg kan godt se, at jeres situation er knudret, men tro mig: Det ville være 100 gange værre, hvis I havde et fælles barn. Man kan sælge en lejlighed, en bil, et husdyr (det sidste ved jeg godt er lidt mere vanskeligt, men måske skulle du bare give afkald på husdyrene og lade hende få dem). Det allerværste ville dog være, hvis du blev i forholdet på grund af de omstændigheder.

Du spørger, om du skal slå op, og det har jeg kun et svar på: Ja! Ikke fordi jeg vil bestemme, men fordi det er så tydeligt, at du selv har taget den beslutning. Hvis ikke der lå disse ydre forhindringer, så ville du jo ikke være i tvivl. Du skriver ingen steder om din store kærlighed til din kæreste. Det virker som om, den helt er overskygget af jalousi og gammelt nag. Det hverken kan eller skal du leve med. Jalousi er altødelæggende, og du vil på den lange bane gøre din kæreste en tjeneste ved at fortælle hende, at hun skal bearbejde den.

I er meget unge, og jeg synes, du har fået et urimeligt stort ansvar, som indbefatter din svigermor og hendes lille barn. Jeg kender ikke årsagen til, at de bor der, men de er ikke – uanset hvad – dit ansvar. Derfor kan du godt vise hensyn…det er ikke det jeg siger. Jeg tror – hvis jeg var dig – jeg ville vælge at kigge mig om efter en midlertidig bolig til mig selv (altså dig). Du skal have et sted, du kan flytte hen, indtil svigermor har fundet en anden bopæl. Alternativt kan du vente, til svigermor er ude.

Under alle omstændigheder har jeg svært ved at se en fremtid for jer. Du lyder helt slukket, og jeg tror ikke, nogen af jer er klar til at basere fremtiden på dette forhold. Din meget unge kæreste vil med stor sandsynlighed få lyst til at prøve andet og mere, hvis hun har været sammen med dig, siden hun var 16. Jeg siger ikke, at du er et dårligt valg, det håber jeg, du ved. Men jeg siger, at det er de absolut færreste, der er sammen med den samme fra 16 års alderen og resten af livet. Nuvel…de findes…men så har de ikke den slags problemer, som du omtaler her.

Du må suge luft ind og gøre klar til den store omrokering. Tænkt det godt igennem: Hvor nemt kan det gøres? Kender du nogen, der vil købe bilen? Kan du købe den alene? Kan du købe hende ud af lejligheden eller omvendt? Skal en mægler lige vurdere den? Bør du tage et møde med din bank? Hav svar parat og hold for alt i verden fast i din beslutning, når først du har gjort hende klart, hvad du vil.

Jeg ønsker dig god vind. Annette