- Penge betyder intet for mig! Jeg er dødtræt af at høre folk sige det. For når sandheden skal frem, så betyder penge jo alligevel en hel del. Ikke nødvendigvis sådan at forstå, at man er passioneret omkring penge, eller ynder at bade sig i luksus, men det at have penge at disponere over har rent faktisk stor betydning for de fleste.
Jeg er på det seneste stødt på tre historier, som har gjort indtryk på mig, og som handler om penge – og (måske tilfældigt) om kvinder.
Den første var om en pige, der ovenpå skilsmissen fik et godt job og derigennem fik bygget en ny og god tilværelse op for sig selv og sine børn. Da møder hun en meget rig mand. De to bliver forelskede og har nu efter nogle år valgt, at de skal flytte sammen. Hun har fået lyst til at læse videre, og den nye mand har sagt til hende, at det skal hun bare gøre. Hun kan læne sig trygt tilbage i hans arme.
Skønt! skulle man mene. Men så sagde hun noget, som jeg sidenhen har tygget gevaldigt på: Hvad hvis han pludselig går fra mig? Jeg stoler 100% på ham, men jeg har prøvet en gang før, at få tæppet revet væk under mig. Jeg skal kunne tage mine ting og gå og vide, at jeg ikke skal starte helt forfra igen.
Jeg forstår hende på sin vis godt. Hun og jeg er vokset op med mødre, der indprentede os, at vi skulle kunne klare os selv. Jeg har lyst til at sige, at hun og den nye mand skal gifte sig, så hun kan blive sikret økonomisk, men det ville jo ikke ændre på det, hun føler.
Den anden historie var om en kvinde, der gennem 30 år har fulgt sin mand gennem tykt og tyndt. Hun havde selv en meget stor stilling, som hun for en del år siden lagde bag sig, fordi manden tjente så styrtende godt. Nu har samme mand fundet en anden. Skilsmissen banker på døren, men en ægtepagt mellem de to stiller konen ringe. Hun er oppe i årene, har intet job, snart heller ingen mand, og penge har hun heller ikke ret mange af. Er det uretfærdigt?
Jeg diskuterede det med mine veninder, og det viste sig, at vi var uenige. Jeg synes naturligvis, manden burde sørge for, at konen kan komme godt videre efter skilsmissen, men pengene fra hans firma skal hun ikke have del i som sådan. Jeg har den største respekt for, at hun har bakket ham op i alle årene, men man kan ikke gå rundt med en pose over hovedet og ikke tage stilling til, hvad der i værste fald skal ske økonomisk (leve uden eller med en ringe ægtepagt). Det svarer lidt til at undlade at tegne en brandforsikring og så synes, det er uretfærdigt, at man ikke får sin skade dækket, når huset er brændt ned. Men jeg er nok også lidt hård i den retning. Hun skulle have sikret sig juridisk noget tidligere.
Sidste historie handler om en kvinde og en mand, som havde hver deres job, da han pludselig fik en kæmpe chance for at køre sin virksomhed til tops. Han greb den men vidste også, det krævede, at hun opgav sit job, hvilket hun var meget imod, da hun godt kunne lide at tjene sine egne penge. De lavede derfor en overenskomst: Han lønnede hende fremover.
Det er jo dybt kontroversielt og kunne sikkert give anledning til mange højrøstede diskussioner, men i deres tilfælde har det fungeret i nu 20 år. Det tager jeg virkelig hatten af for.
Min egen konklusion er, at dem, der siger, at penge intet betyder for dem, er dem, der aldrig har prøvet, hvad det vil sige ikke at have nogen.
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.
