Jeg tror, alle mennesker har prøvet det. At komme med en portion fordomme i baglommen, som så har vist sig ikke at have hold i virkeligheden. Man troede ét, og så var det i virkeligheden lige omvendt.

Det er ikke ret længe siden, jeg kom gående alene ind gennem Kongens Have. Det var ved at være mørkt og på stien længere fremme stod en flok unge fyre. Hætteklædte. De puffede til hinanden og var højlydte.

Pludselig var jeg i alarmberedskab: Holdt fastere om tasken, prøvede at se uovervindelig ud, kiggede efter flugtveje eller mennesker, hvis opmærksomhed, jeg kunne fange… Hvad skulle det til for? Det spurgte jeg mig selv bagefter. Det viste sig jo, at de bare var en flok helt almindelige drenge, der hyggede sig. Den ene fløjtede efter mig, og jeg blev simpelthen så paf, fordi jeg kunne have været hans mor. Mindst! Jeg vendte mig, og så gav han bare den sødeste kompliment.

Der blev jeg godt nok slået hjem, og det havde jeg rigtig godt af.

Læs også:

Jeg husker for en del år siden, at en ung mand blev kørt ned på motorvejen. Han var også hætteklædt, og forbipasserende fortalte bagefter, at de mente, han var fuld og farlig, og derfor samlede de ham ikke op. Det viste sig, at han var en helt almindelig fyr, der havde haft motorstop og havde fået et ildebefindende. Han havde forsøgt at stoppe nogle biler, men blev i stedet kørt ned. Han døde af sine kvæstelser.

Ham havde jeg godt nok i tankerne, da jeg for nylig oplevede stort set samme scenario på den sønderjyske motorvej. Jeg har lige siden tænkt på, om politiet hentede den unge mand, jeg ringede til dem om. Og jeg skammer mig stadig over, at jeg ikke holdt ind.

En tidligere kollega til mig boede lige under en dame, hvor der ofte var husspektakler. I et par dage hørte han en del barnegråd deroppefra og overvejede at rapportere det, men altså: Det skete jo så tit, at der var ballade deroppe. En dag bankede politiet så alligevel på. Kvinden i lejligheden havde været død i nogen tid, og det lille barn blev fundet ovre ved døren. Der var kradsemærker. Pigen havde forsøgt at komme ud. Uden held. Den lille pige var død.

Det er barske løjer. Men fordomme kan styre mange ting.

I går kom min søn og jeg til at tale om de her ekstremt rige gamle mænd, der sjovt nok kan score meget smukke unge piger. Jeg begyndte at forklare udtrykket: ”Golddigger”, men så sagde min søn: ”Mor, alle mænd vil da gerne have en flot kone. Kunne det ikke bare være, at det var manden, der havde budt sig til, og så havde kvinden god forretningssans?

”Høh! Der følte jeg mig faktisk slået hjem igen.

Læs også:

Ovre i den abstrakte verden er der også eksempler på noget, som vi tror, vi ved noget om men ikke faktisk kan bevise. Tag nu sådan noget som tiden. Alle mennesker mangler tid. Der er aldrig tid nok. Tiden slår simpelthen ikke til. Tid, tid, tid. Men hvad nu, hvis det i virkeligheden forholder sig lige omvendt. Hvad nu, hvis det viser sig, at vi i virkeligheden har for meget tid. At vi faktisk har SÅ meget tid, at vi bare fylder den ud med alt muligt, som vi får til at se nyttigt ud.

Det er bare en tanke. Men ind imellem kan det være godt lige at vende tingene på hovedet og spørge sig selv: Hvad hvis nu, det var lige omvendt?