Man kan godt lidt glemme det en gang imellem, men vi er faktisk utroligt styrede af vores sanser. Noget af det, jeg synes, er allermest synd for mænd, er, at de aldrig prøver at være gravide. For under graviditeten oplever de fleste kvinder, at sanserne udvides helt enorm. Min lugtesans var for eksempel så raffineret, at jeg kunne stå i en fyldt togkupe og lugte hver enkelt parfume, og jeg var i stand til at udpege rygere.
Mine smagsløg gjorde også krumspring. Jeg kunne pludselig ikke lide kaffe og cola, men æbler (som jeg normalt ikke er særlig vild med) smagte mig, og jeg kunne æde ti om dagen.
Nu oplever jeg så igen, at jeg ikke kan lide cola. Jeg, der har kunnet drikke cola døgnet rundt….jeg kan simpelthen ikke få det ned længere. Og jeg er IKKE gravid, skal jeg skynde mig at sige, så mon ikke det har noget med min alder og hormonerne at gøre? Det tror jeg.
Men en ting er hormoner, en anden ting er, hvad vi selv kan gøre for at udvide sanserne. Vi har jo fået dem af en årsag. Vi ved fra videnskaben, at vi udskiller feromoner. Det er ikke noget, som vi bemærker som deciderede dufte, men hjernen registrerer dem og fortæller os en masse ting om hinanden, som vi bruger til at vælge vores partner med. Feromonerne er f.eks. med til at fortælle manden, at kvinden har ægløsning. Feromonerne er med til at fortælle kvinden noget om mandens genmasse. Feromonerne er dem, der gør, at nyfødte genkender deres mor. Mens en kvinde, der tager p-piller, mister evnen til at opfange en mands feromoner. Interessant ikke?
Jeg er næppe den eneste, der kan finde på at snuse kraftigt ind, når jeg passerer en smuk mand. Sådan en vil man godt lige mærke duften af. Og så kunne man godt mistænke parfume for at forplumre indtrykket, men vi er så smart indrettet, at vi gerne vælger en personlig duft, der er med til at understrege de indtryk, vores feromoner udsender, så parfume er ikke helt spildt.
Vi har dog mange andre sanser, som er med til at gøre livet dejligt. Smagssansen er en af mine favoritter. Da jeg mødte min mand, var han børnehavepædagog. Først senere valgte han at uddanne sig til kok. I det franske køkken. Jeg indrømmer, at jeg absolut intet forhold havde til det franske køkken udover den gamle joke om, at der typisk var for lidt på tallerkenen, og at sovs hed ”såååååss”. Jeg havde det helt fint med Molsliniens buffet og ananas på pizzaen.
Men der sker jo noget, når man bliver introduceret til en ny pallette af smags-nuancer, og når man begynder at kunne skelne mellem det, der er lavet med kærlighed og det, der er lavet med rutine. Det værste er, at man ikke kan gå baglæns, når først smagssansen er blevet udvidet. Jeg kan stadig spise det meste mad, men det er ikke givet, at jeg nyder det.
Jeg tror, rigtig mange genkender dilemmaet, når det gælder kaffe. Har man vænnet sig til kaffen hos de mange nye baristaer, så er det helt udelukket, at man kan kyle en sort kaffe ned, som er lavet på gammeldags kaffemaskine og har stået på kogepladen og smager (ud)brændt og bitter. Når man drøner så meget rundt på landevejene, som jeg gør, begynder man også at notere sig, hvilke kaffeautomater, der er på de forskellige tankstationer. F.eks. er jeg begyndt at lægge vejen ind forbi Shell, fordi de har Costa Coffee.
Jeg ved godt, det lyder nørdet. Men prøv at stikke næsen udenfor og smag på livet. Det er bare SÅ dejligt.
