At styre al teknik med mobiltelefonen er en gammel drøm, der - alt efter hvor meget du vil af med - har været muligt i et stykke tid. Alle alternativer for hjemmestyring avancerer hurtigt, og efterhånden er det både enkelt og ret billigt at komme i gang med hjemmestyring af især lamper.

Philips har flikket systemet 'Hue' sammen for at give deres tolkning af hjemmestyringen. Med en lille dåse, der kobles til din router, skal du let kunne styre hjemmets lamper via din telefon, uanset om du befinder dig i rummet eller på den anden side af jorden.

Tanken er rigtig god, og i det store hele fungerer det rigtig godt, men der er en del åbenlyse ulemper ved systemet. Den første ulempe åbenbarer sig allerede, da vi begynder at gøre os bekendte med systemet. Det viser sig nemlig, at pærerne kun sælges med E27-fatning, kendt som den store fatning.

Læs masser af smartphone test her

Da den ikke hører til en af de mest almindelige lampefatninger, og vi har fuld forståelse for, at Philips til at begynde med ikke laver pærer til hver eneste fatningstype, der findes, så virker det alligevel ret begrænset. En model til den noget mindre, og i hvert fald i undertegnedes hjem betydeligt mere almindelige, E14-fatning, havde gjort, at systemet ville virke mere fleksibelt.

Dyrt

Alt efter, hvor vigtigt du synes, at styring af belysningen via telefoner er, bliver prisen den næste stopklods. Startpakken koster op mod 1.500 kroner, og hvis de tre medfølgende pærer ikke er nok, bliver ekstra eksemplarer dine for cirka 500 kroner stykket. At fylde loftlamperne i ens lejlighed eller lignende bliver således hurtigt meget dyrt.

Til sammenligning er der andre systemer, der gør det hele betydeligt billigere, for eksempel med Tellstick og nogle modtagere fra Proove, Nexa eller lignende. Den enorme fordel ved Philips’ system er derimod enkelheden, eftersom du kun skal sætte en pære i for at kunne sætte systemet sammen.

Du kan læse hele testen her samt se karakter og pris