Danske husejere kan tjene godt på at investere i de rigtige boligforbedringer. Det viser nye beregninger, som Go’ Energi har lavet for B.T. Plus.
Vi kender de gode spareråd med at bruge en elspareskinne og skifte til A-pærer, men hvis man virkelig vil spare på energiregningen, så er det de større energiforbedringer som efterisolering af loftet og nyt varmeanlæg, der virkelig batter.
Med B.T. Plus får du:
- Go’ Energi har for B.T. Plus regnet på, hvilke energiforbedringer, der bedst kan betale sig (skift til energiruder/vinduer, efterisolering af loftet, udskiftning af ældre naturgaskedel, isolering af hulmure, skift til jordvarme, skift til luft til vand varme-pumpe, installering af solvarme) - Spar op mod 12.000 kr.)
-10 enkle råd til energiforbedringer, der ikke kræver det store arbejde - Spar op mod 6.000 kr.
Danske husejere kan tjene godt på at investere i de rigtige boligforbedringer. Det viser nye beregninger, som Go’ Energi har lavet for B.T. Plus.
Vi kender de gode spareråd med at bruge en elspareskinne og skifte til A-pærer, men hvis man virkelig vil spare på energiregningen, så er det de større energiforbedringer som efterisolering af loftet og nyt varmeanlæg, der virkelig batter.
- Man skal ikke være så bange for at bruge nogle penge og investere i energiforbedringer, for ofte får man næsten alle pengene igen i form af energibesparelser allerede fra den første dag, siger Henrik Teglgaard Lund, der er sekretariatschef i Go’ Energi, en uafhængig, offentlig organisation under Klima- og Energiministeriet.
Selv om forbedringer som isolering og udskiftning af ruder er en kostelig affære, så viser Go’ Energis beregninger, at når udgiften til afdrag og lån sættes i forhold til besparelsen på energiforbruget, så ender regnestykket i et plus, og boligejerens månedlige rådighedsbeløb bliver faktisk større.
- Vores pointe er, at det godt kan betale sig at have det langsigtede perspektiv. Selv om man skal ud og låne penge/ hæve sit lån, så er det en god investering, for du får stort set alle pengene igen i form af besparelser på energiregningen, siger Henrik Teglgaard Lund og fortsætter:
- Et typisk parcelhus fra 60-70’erne, der bruger 20-25.000 kr. på energi i dag, vil efter energiforbedringer kunne halvere deres energiudgift. Det vil sige, at familien kan spare op mod 10-12.000 kr. om året.
Flest penge får boligejeren mellem hænderne ved at hulmursisolere eller ved at skifte et oliefyr ud med et jordvarmeanlæg eller en luft til vand varmepumpe. Her er mellem 350 og 750 kr. mere i rådighedsbeløb hver måned for boligejeren.
- Det smarte ved jordvarmeanlægget er, at du bruger en lille smule strøm til at køre anlægget, men du får fire gange så meget varme tilbage. Det bliver altså en økonomisk fornuftig løsning, og du er samtidig mindre påvirket af, hvis energipriserne stiger. Selv om du skal ud og låne 110.000 kr. til et jordvarmeanlæg, så er den månedlige fortjeneste omkring 500 kr., når udgifter til lånet er betalt, siger Henrik Teglgaard Lund.
Kun udskiftning af vinduer til energivinduer og udskiftning af selve ruden til energiruder giver ikke en økonomisk fortjeneste. Men for ca. 120-200 kr. om måneden får man både en flottere facade og et bedre indeklima.
- I et hus med dårlige vinduer, kan det trække, og der kan komme problemer med dug på vinduerne og med tiden skimmelsvamp. Udskiftning af vinduer kan gøre, at man oplever huset som mere behageligt at bo i, og man skal ikke slås med træk, siger Henrik Teglgaard Lund.
Energiforbedringer kan også være penge værd, den dag boligen skal sælges. Mens det tidligere var nyrenoverede badeværelser og køkkener, der øgede boligens værdi, er det i dag i langt højere grad energiforbedringer.
I en undersøgelse fra ejendomsmæglerkæden Home svarer flere end 8 ud af 10, at de vil lægge markant vægt på, hvad det koster at varme huset op, når de skal købe deres næste bolig.-
Sådan har vi gjort:
Go’ Energi har for B.T. Plus regnet på udgifter og gevinster ved boligforbedringer. Der er taget udgangspunkt i, at du tager et realkreditlån for at finansiere den enkelte energiforbedring.
Renteomkostningerne er baseret på en effektiv rente på 5,5 procent. Gevinsten er beregnet i form af et reduceret energiforbrug.
Besparelsen er desuden baseret på en forventet stigning af energipriser på 2,5 procent årligt inklusiv inflation.
Rentefradrag er baseret på en skatteprocent på 33,6 procent. Derefter har vi taget de totale udgifter til lånet og fratrukket rentefradrag og den reducerede udgift til energi over en periode på 30 år, hvilket er svarende til lånets løbetid.
Kilde: Go’ Energi Olie 10,38 Kr./liter Naturgas 8,69 Kr./m3 Fjernvarme 616 Kr./MWh El til opvarmning 1,87 Kr./kWh El 2,01 Kr./
