Står du og mangler en ny trillebør til haveaffaldet? Eller minder det gode vejr jer om, at det er på tide at få købt det gyngestativ til ungerne, som I har gået og drømt om?

Havesæsonen er i gang, og der er penge at spare, når du skal ud og købe redskaber og legetøj til haven. Det er nemlig meget populært at sælge og købe brugte varer - en ny undersøgelse viser, at næsten halvdelen af danskere over 18 år har haft noget brugt til salg inden for de seneste tre måneder.

Går du for eksempel og drømmer om en Fatboy hængekøje, kan du finde den brugt på dba.dk til 2.000 kroner, mens en ny koster 3.400 kroner. Et gyngestativ, som eksempelvis koster 849 kroner som nyt i Bauhaus, kan fås for 300 kroner på dba.dk. Du kan også finde havefliser, som gives væk gratis, eller spare flere tusinde kroner på en rotor plæneklipper.