I sidste uge satte den 58-årige musiker sit hjem i Risskov nord for Aarhus til salg for den nette sum af 6,7 mio. kr., hvilket er 2,3 mio. kr. mere, end hvad han og hustruen Ulla købte huset for i 2005.

Det skriver Boliga Kendte.

Mægleren fremhæver blandt andet, at det 224 kvadratmeter store hus er renoveret fra kælder til kvist og indeholder entré med walk-in closet, køkken/alrum, stor havestue, østvendt terrasse, altan, sauna og kælder. Grunden breder sig ud over 935 kvadratmeter.

Poul Krebs har udgivet 23 album, solgt over én million eksemplarer og været manden bag en lang række dansksprogede hits, hvoraf det bedst kendte nok er ‘Sådan nogen som os’ fra 1995.

Til efteråret kan han ses i TV2-programmet ‘Toppen af Poppen’, hvor han skal fortolke hits af Clemens, Wafande, Anne Dorte Michelsen, Barbara Moleko, Rasmus Walter og Jørgen Klubien.

Se Poul Krebs’ luksusvilla her.