Er du på boligjagt, så ved du sikkert, at nogle af de positive floskler skal tages med et gran salt. Men kender du også disse salgstricks?
De fleste vil nok gerne selv lige en tur ud og beskue havudsigten, se lyset strømme ind i stuerne eller lytte til stilheden fra nærområdet, inden de tager salgsopstillingens ord for gode varer.
Selvom mange nok har erfaret, at roserne til tider kan sidde løst i forsøget på at få boligerne rundt om i landet solgt, er der stadig en stribe helt almindelige salgstricks, som nogle af os vader direkte ind i uden at vide det, når vi er på jagt efter et nyt hjem, skriver boligsiden Boliga.
- Der er nogle klassiske salgstricks, hvor rammen så at sige trumfer substansen. Det vil sige, at vi lader os betage af alt det, der sker omkring det, vi lige kigger på, siger Thomas Christensen, der er adfærdsøkonom hos The Nudging Company til Boliga.
- Det kan fx være årstiden: skal vi købe et nyt hus, vil vi få et meget bedre indtryk, hvis vi ser det på en smuk sommerdag end på en grå vinterdag.
Så det er nok ikke helt tilfældigt, at boligsalget i Danmark hitter i forsommeren, når solen atter titter frem, mens det går noget mere trægt med at få afsat kvadratmeterne i efterårs- og vintermånederne.
Er du på boligjagt, kommer der her nogle fifs til, hvordan du undgår at falde for de mest almindelige salgstricks:
1. Du lader dig forblænde af mæglers gavmildhed
Stearinlysene er tændt, duften af friskbagte boller har bredt sig i stuerne, der er varmt og ro på. Der er tid til at se sig godt omkring og til at tale om ønsker, drømme og muligheder.
- Det ældste trick i bogen er at få folk til at føle sig trygge og opbygge en god relation. Det gør ejendomsmægleren eksempelvis ved at give dig noget. Når han gør noget for os og italesætter det som en gave, er vi tilbøjelige til at byde noget tilbage, og så er vi allerede mere engagerede i handlen, siger Thomas Christensen.
2. Du ved ikke, hvad boligen er værd
En ting er at synes, at prislappen er lige til den høje side, når du har øjnet drømmevillaen. Men om den direkte er urimelig, et utopisk skævskud eller det bare er det, det koster i dag, er det de færreste af os, der er i stand til at vurdere.
- Når vi forhandler, gør vi det ud fra en pris, vi synes, er rimelig. Den bliver ankeret for forhandlingen. Men de fleste af os har ikke de evner, der skal til at vurdere, hvad et hus eller en lejlighed egentlig er værd, siger Thomas Christensen.
- Derfor bliver ankerprisen den udbudspris, ejendomsmægleren har sat. Skal vi træffe en hurtig beslutning, bliver mange nye købere omkring den pris - uden at have nogen ide om, om huset er det værd - mens de mere garvede købere i højere grad gør deres research og undersøger, hvad andre boliger i området er solgt for.
3. Du siger ikke fra
Du har været ude og se en bolig nogle gange og er så småt ved at gøre dig tanker om, hvor sofaen skal stå, og hvor ungerne kan sidde og lave lektier. Men du er endnu ikke helt sikker på, at det lige er de kvadratmeter, du vil investere i.
- Vi vil gerne være, som man tror, vi er. Får ejendomsmægleren opbygget en situation, hvor han italesætter, at man er i gang med at handle, vil vi være mere tilbøjelige til at gå med på den. Vi kan godt lide at afslutte processer, og hvis vi har været ude at se et hus to gange, føler vi, at vi også skal afslutte handlen, selvom man er i sin gode ret til at sige nej, siger Thomas Christensen til Boliga.
- Vi kender det også lidt fra tøjbutikker, når ekspedienten har hentet tre størrelser, føler vi også, at vi er nødt til at købe.
4. Du holder dig ikke til dit budget
En af de vigtigste ting, når man ser på nyt hjem, er naturligvis at vide, hvor dyrt man kan tillade sig at købe ind for. Og at holde sig til budgettet.
For selvom det ikke føles som mange penge, der adskiller én fra sin drømmebolig, skal man tænke sig godt om, inden man lader mægleren vise én stribevis af boliger, der bare er nogle hundredetusinde kroner over budget.
- Man vil ofte opleve, at ejendomsmægleren viser lejligheder, der lige er lidt dyrere end ens budget. Har du f.eks. to millioner kr., så er 100.000 kr. oveni jo ikke så meget. Men det er fordi, vi ser det i forhold til de to millioner. Hvis vi ser det i forhold til 0 kr., er 100.000 kr. jo afsindigt mange penge. Og på den måde bliver bugettet lige så stille presset op, siger Thomas Christensen til Boliga.
- Den lille prisstigning kan vi også se, ved at mægleren præsenterer huse for dig, der lige akkurat passer dit budget, men hvor der skal smides penge oveni til et nyt badeværelse eller nye gulve. Og så tænker vi ikke over, at der lige skal bruges 50.000 kr. efter handlen.
