Skimmelsvamp er overalt i naturen og findes også i mange boliger. Det behøver ikke være farligt, men det er afgørende at begrænse væksten indendørs.

Man kan nogle gange se skimmelsvamp som sorte pletter i et hjørne, men svampen kan også leve og udvikle sig i det skjulte.

For et par år siden lavede Statens Byggeforskningsinstitut en måling i lejeboliger, og her fandt man skimmelsvamp i hver ottende bolig. Og det var vel at mærke synlig skimmelsvamp.

- Så der er et mørketal, da man ikke ved hvor meget skimmelsvamp, der gemmer sig under gulve og inde i vægge. Den samlede forekomst kan være så høj, at der måske er skimmelsvamp i hver femte bolig, siger professor i sundhed i byggeriet ved Statens Byggeforskningsinstitut Lars Gunnarsen og fortsætter:

- Skimmelsvampevækst skyldes fugt i byggematerialer, så det er vand, der er årsagen.

Hvis fugtigheden i materialet er blevet høj, og skimmelsvampen er kommet, så udvikler den sig, og så handler det om at gøre noget hurtigt, opfordrer Lars Gunnarsen.

Og hvad kan man så stille op? Hvis det er synlig skimmelsvamp i et badeværelse eller i en vindueskarm, så kan man vaske det væk. Det skyldes ofte mangel på udluftning eller aftørring af fugt og vand på overflader.

- Man kan også bruge noget Rodalon, siger Tue Patursson, der er fagekspert i Boligejernes Videnscenter, Bolius.

Men det er vigtigt at fjerne årsagen til skimmelsvampen, så den ikke dukker op igen, understreger Lars Gunnarsen.

Den skjulte skimmelsvamp kan jo af gode grunde være svær at opdage. Men der er fysiske symptomer, som kan give et praj om, at man bør undersøge sin bolig.

- Skimmelsvampen lugter, og lugten kan faktisk hænge i tøjet, siger Lars Gunnarsen.

- Undersøgelser viser, at man får mere hovedpine, bliver mere træt og det sløver, siger han.

Er man allergisk over for skimmelsvamp, så er det meget alvorligt. Man kan dø af det, da luftvejene kan snøre sig sammen. Dog er det ganske få procent af befolkningen, som er allergiske over for skimmelsvamp.

Har man en mistanke, så kan man få det undersøgt af et firma, hvilket Bolius vil anbefale. Men man kan også lave nogle test selv. Her er det vigtigt, at man laver mere end én test og er opmærksom på, at der kan være stor usikkerhed om resultatet, fortæller Tue Patursson.

- Den ene gør-det-selv-metode er en mycometer-test, hvor man med en vatpind tager en prøve i det mistænkte område. Denne metode kan enten analyseres selv eller sendes til et laboratorie. Den anden måde er en aftryksplade, som i en kort periode trykkes mod området. Denne metode skal igennem et laboratorie for at få analyseret resultatet, siger Tue Patursson.