Fast rente kan hurtigt slå flekslån af banen, hvis renten stiger blot en lille smule, viser nye beregninger.

Når man sidder nede i banken og skal vælge mellem flekslån eller fast rente, kan det være særdeles fristende at tage den billigste løsning. Og der er ingen tvivl om, at det variable realkreditlån slår den fastforrentede pendant, hvis vi kigger på huslejen nu og hér: Et F3-lån på en million kroner uden afdrag koster 700 kroner i månedlig ydelse, mens det koster 1.760 kroner om måneden at binde renten på 2 procent i 30 år.

Som boligejer bliver man dog nødt til at tænke over, hvordan renten mon vil udvikle sig i løbet af de kommende år. Det er der som bekendt ingen, der kender det præcise svar på, men i takt med, at der kommer mere gang i samfundsøkonomien, forventer flere økonomer, at renten vil følge med op.

Man kan jo også tage et kig på, hvordan fleksrenten historisk har set ud: Vi skal kun tilbage til 2009 for at finde en F3-rente på over 4,5 procent. Kommer vi tilbage til den situation, vil mange flekslånere nok ønske, at de havde taget et fastforrentet 2 procent-lån.

Nordea Kredit har regnet på, hvordan rentestigninger vil påvirke den månedlige ydelse på et flekslån. Allerede ved en rente på 1,75 vil F3-lånet være lidt dyrere i månedlig ydelse end det fastforrentede lån, fordi der er en højere bidragssats på flekslånet.

»I udgangspunktet er F3-lånet betragteligt billigere end det fastforrentede lån. Den korte rente skal dog ikke stige voldsomt meget, før den rækkefølge bliver byttet om,« siger Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit.

Med en rente på 1,75 koster F3-lånet 1.770 kroner om måneden. Skulle renten stige til 4 procent, lyder den månedlige ydelse på 3.050 kroner. Det er 1.290 kroner mere om måneden end et tilsvarende lån på 1 million kroner med fast rente.

Skær en stor luns af restgælden

Selv i en situation, hvor den månedlige ydelse er nogenlunde ens, har det fastforrentede lån en klar fordel. Når renten stiger, falder kursen, og dermed reduceres restgælden betydeligt ved indfrielse af lånet.

Hvis renten f.eks. stiger med to procent-point, så kan boligejeren skære ca. 20 procent af sin boliggæld. Det svarer til 200.000 kroner, når der er tale om et lån på 1 million kroner.

»I den situation vil boligejeren med det fastforrentede lån derfor være væsentligt bedre stillet end F3-låneren, også selv om de betaler samme ydelse. Boligejeren med det fastforrentede lån vil nemlig ikke blot have sikkerhed for ydelse - han vil også kunne indfri sit lån for en væsentligt mindre sum penge, end det han rent faktisk skylder,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Rente med pil opad

Steen Bocian, der er cheføkonom i Dansk Erhverv og tidligere ansat i De Økonomiske Råd, mener, at der er mest, der taler for en stigende rente på den lange bane.

»Det overordnede renteniveau i Danmark bestemmes af Den Europæiske Centralbank, fordi vi har en fastkurspolitik, hvor vi følger resten af Europa. Renten er i øjeblikket absurd lav, fordi vi har været igennem en voldsom økonomisk krise, men i takt med, at krisen forsvinder i bakspejlet, så må vi forvente, at renterne skal tilbage på et normalt niveau,« siger cheføkonom Steen Bocian.

Han forventer en rentestigning fra Den Europæiske Centralbank inden for 1-2 år.

Nordea Kredit har - ligesom landets øvrige realkreditselskaber - også en forventning om svagt stigende renter.

»Når vi kigger i vores krystalkugle, forventer vi, at renten vil stige svagt i de kommende år. Det er dog værd at hæfte sig ved, at renteprognoser normalt kun går 1-2 år ud i fremtiden, og at de historiske prognoser langt fra altid har været i stand til at forudsige, hvad der rent faktisk er sket med renten,« siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.