Jane Aamund har sat sin villa i Lemvig til salg.

Det skriver Boliga Kendte.

I sidste måned oplyste den 77-årige forfatter til Billed Bladet, at hun flyttede tilbage til København for at være tættere på hospitalet, hvor hun går i behandling, og for at være nær sin familie. Desuden fortalte hun til flere medier, at hun ville søge aktiv dødshjælp for at afhjælpe kraftige smerter efter adskillige kræftbehandlinger.

Jane Aamund har boet i huset siden 2007, hvor hun gav knap 3,4 mio. kr. for det, men denne gang er udbudsprisen sat godt og vel en halv million kroner lavere.

Boligen, der er udbudt via Danbolig i Lemvig, byder blandt andet på 182 kvadratmeter bolig med udsigt ind mod Lemvig by og havn samt indsejlingen og Nr. Vinkel.

Ganske usædvanligt for en boligannonce optræder ejeren selv på tre af billederne.

Hædret flere gange
Jane Aamund er en af Danmarks mest læste og priste forfattere med adskillige storsælgende romaner på CV’et.

Hun er blandt andet blevet hædret med ‘Boghandlernes Gyldne Laurbær’, ligesom hun flere gange er valgt som ‘Danskernes yndlingsforfatter’ af Bog & Idés kunder.

I offentligheden er hun desuden kendt for sin årelange kamp mod flere kræftsygdomme.

Jane Aamund er søster til erhvervsmanden Asger Aamund, der bor i Hellerup.

Se billeder af Jane Aamunds hjem her.