Danmarks største kvindelige pop-idol og hendes kæreste Christopher er rykket fra Vesterbro til Islands Brygge, og nu kan fans af stjernen få et indblik i, hvor luksuriøst parret boede.

Ifølge boligportalen Boliga er penthouselejligheden på Halmtorvet, som de netop er flyttet fra, sat til salg for den nette sum af 6.250.000 kr., og prisen dækker over en lejlighed i særklasse. 

Med 148 kvadratmeter bolig i to plan og privat tagterrasse med udsigt over byens tage har det ikke været billigt at bebo lejligheden, som ifølge mægleren Moow2 desuden byder på egetræsplankegulve, luksuriøst badeværelse med vaskesøjle og soveværelse med hems. Det hele i ren “new yorker-stemning.” 

Med et standardforslag til en månedlig nettoydelse på ca. 30.000 kroner er boligen forbeholdt danskere med en ganske pæn lønningscheck. 

Medina og Christopher er flyttet til Stay Hotel på Islands Brygge og har dermed rykket teltpælene op for tredje gang på blot halvandet år. 

Parret har tidligere boet i rigmanden Christian Kjærs landejendom i Hørsholm, hvor den månedlige leje lå et pænt stykke over 30.000 kr. om måneden.

Se billeder af parrets tidligere luksuslejlighed her