Der er masser af fordele ved at leje sin bolig i stedet for at købe den.

Man slipper for eksempel for grundskyld, ejendomsværdiskat, neglebidende udfald på ejendomsmarkedet og at dele håndjern med sin bankrådgiver.

Desuden er der mulighed for at bo i nogle af Danmarks dyreste boliger, uden skulle lægge mange millioner kroner i udbetaling, men det kræver alligevel nok, at man har lagt lidt knaster til side til en regnvejrsdag.

111dklejlighed

De 10 dyreste boliger på Boligas lejesite Lejnu.dk koster nemlig mellem 40.000 og 65.000 kroner i månedlig leje, men så er der også luksus for alle pengene.

Her er de 10 dyreste villaer til leje lige nu på Boligas lejesite, Lejnu.dk.

1. Strandvejen, Charlottenlund

Den dyreste lejebolig pt. har panoramaudsigt over Øresund og en grund på over 3.000 kvadratmeter.

Huset koster 64.900 kr. i månedlig leje, og de penge giver adgang til et total nyistandsat hus med tolv værelser, som blandt andet kan byde på en stor hall med gæstetoilet, fire stuer en suite - alle med pejs, herreværelse/bibliotek, pejsestue og sauna og vinkælder.

Udenfor er der træterrasse, og indkørselspartiet er indrettet med fjernbetjente porte.

Se lejeboligen her

2. Imortellevej, Vedbæk

For en månedlig leje på 59.000 kr. må man forvente noget ud over det sædvanlige, og det er da også tilfældet med dette 359 kvadratmeter store, arkitekttegnede palæ i Vedbæk.

Grunden er på i alt 6408 kvadratmeter og grænser op til Øresund, men hvis man hellere vil nyde sin campari indenfor, kan man gøre det i en af de to store stuer, hvor der er udsigt direkte til havet, eller på terrassen. Nætterne tilbringer man det i et masterbedroom, der har eget bad med jacuzzi og walk-in closet.

Se lejeboligen her.

3. Mosehøjvej, Charlottenlund


Mosehøjvej i Charlottenlund er nok bedst kendt for at være stedet, hvor Mærsk Mc-Kinney Møller nød sine sidste mange år i et 635 kvadratmeter stort parcelhus.

Hvis man selv vil opleve lidt af stemningen i det grønne område, kan man overveje at betale 50.000 kr. hver måned for at leje sig ind i en 450 kvadratmeter stor villa med ni værelser.

Ifølge annoncen ligger huset på en smuk, parklignende grund med store terrasser og udendørs jacuzzi.
Indenfor er der masser af plads, blandt andet med med tre stuer en suite, hall, fem soveværelser, billardværelse og sauna.

Se lejeboligen her.

4.  Strandvejen, Klampenborg

Indbyggerne i den eksklusive enklave nord for København tæller blandt andre prins Joachim, som købte en villa i byen for knap 35 mio. kr. i 2014.

Vil man slippe lidt billigere, kan man overveje at betale 50.000 kr. om måneden for at leje sig ind i et palæ på 339 kvadratmeter og blandt andet få adgang til et anneks - der kan bruges om portnerbolig en stor opholdsstue med pejs og karnap med udsigt til Øresund, nyt eksklusivt køkken/alrum i speciel-produceret egetræ og adgang til en stor, ny træterrasse med aftensol.

Se lejeboligen her.

5. Havneholmen, København SV

På Havneholmen i den københavnske sydhavn kan du lige nu leje områdets største penthouselejlighed for den nette sum af 46.000 kr. om måneden.

For pengene får man adgang til fem værelser fordelt på 223 kvadratmeter, vandudsigt fra alle rum, fire altaner og adgang til en 85 kvadratmeter stor tagterrasse med udekøkken.

Se lejeboligen her.

6. Skodsborg Strandvej, Skodsborg

325 kvadratmeter fordelt på otte værelser og naturligvis havudsigt. Hvis det lyder som lykken, kan man overveje at lægge de 45.000 kr., det hver måned koster at leje sig ind i det hvidpudsede palæ på Skodsborg Strandvej.

Ifølge annoncen er der tale om en fin murstensvilla med egen strandgrund og fri udsigt over Øresund.

Se lejeboligen her.

7. Frydenlundsvej, Vedbæk

Den tidligere præstegård til Vedbæk Kirke breder sig ud over samlet set 600 kvadratmeter, som på månedlig basis koster 45.000 kr.

For pengene får man adgang til en stor kælder, hvor man kan placere teenagere, au-pairs og gæster eller vælge at indrette til kontorer.

I huset er der blandt andet en hall med gæstetoilet, et herreværelse, en stor stue med pejs og udgang til haven og en spisestue.

Se lejeboligen her.

8. Smidstrup Strandvej, Gilleleje

Et sommerhus på den fashionable kyststrækning i nordsjællandske Gilleleje hører naturligvis til blandt landets dyreste lejeboliger.
Dette eksemplar er på 252kvadratmeter og har en 13 kvadratmeter overdækket terrasse.

Indenfor er der syv værelser, to badeværelser og et gæstetoilet, ligesom gæster kan indkvarteres i et anneks med fire værelser samt køkken og to badeværelser.

Lejen er sat til 40.000 kr. om måneden.

Se lejeboligen her.

9. Louis Petersensvej, Rungsted

Ifølge annoncen er der tale om en stor, herskabelig ejendom i to plan med indkørsel belagt med herregårdssten.

Palæet, der koster 40.000 kr. i månedlig leje, byder blandt andet på en stor hall, gæstetoilet, grovkøkken med tilknyttet lille spisestue og udgang til køkkenhave. Herudover er der opholdsstue, bibliotek, 60 kvadratmeter designerkøkken med udgang til sydvendt område med bl.a. opvarmet pool og overdækket areal med pejs og grill.

Huset er på 500 kvadratmeter.

Se lejeboligen her.

10. Skodsborg Strandvej, Skodsborg

Lejere kan få adgang til det 349 kvadratmeter store hus for den nette sum af 40.000 kr. om måneden.
Der er udsigt over Øresund fra villaen, som byder på fire soveværelser, tre badeværelser, fitness-område, stor spisestue og opholdsstue med åbent ildsted.

Der er plads til fire biler i garagen.

Se lejeboligen her.