Nogle gange kommer der huse til salg, der har levet et helt andet liv inden sofaen, børneværelserne og samtalekøkkenet rykkede ind.

Her er fem bud på, hvordan du kan bosætte dig, hvis vinkelrette vægge ikke er nok.

Vi hører tit om lukninger af skoler og plejehjem. Om særlige erhverv der rykker teltpælene op eller lukker helt.

Det efterlader stribevis af særprægede bygninger. Nogle af dem bliver lavet om til boliger, der ligger langt fra de  vinkelrette vægge, de fleste af os bor mellem.

Kunne du bo i et nedlagt plejehjem? Eller hvad med i et hus, hvor der ikke er hjørner?

Boliga har samlet en liste over nogle af de mest unikke boliger, der er til salg netop nu.

Det Runde Hus

Selv pejsen i dette atypiske Søborg-hjem er rund. Foto: Jacob Helbig
Selv pejsen i dette atypiske Søborg-hjem er rund. Foto: Jacob Helbig
Vis mere

På en villavej i Søborg ligger Danmarks første runde hus opført til privat brug.

Det er bygget i 1950 og er ikke for de mest rundtossede.

Helt fra husets form til fliserne i indgangen, tagterrassen og mosaikken på badeværelset er formen rund, skriver Boliga.

Det er dog ikke kun formen på den 146 kvadratmeter store villa, der skiller sig ud fra de andre huse på vejen.

Trappen er nemlig malet helt rød, køkkenet er gult, og nogle steder er gulvet blåt.

Huset er gennemgribende renoveret fra 2008 til 2012.

Den runde bolig ligger på Daltoftevej 16, Søborg, og er til salg for 8.450.000 kr.

Se huset her

 

Observatoriet Algol

Observatoriet ligger på en grund, der er 474m2. Foto: EDC Poul Erik Bech
Observatoriet ligger på en grund, der er 474m2. Foto: EDC Poul Erik Bech
Vis mere

Dette hus på Frederiksberg tilhører også et af landets mere unikke, ikke mindst på grund af villaens navn, Algol.

I mere mundrette vendinger er stjernen Algol nemlig også kendt som Dæmonstjernen.

Huset er oprindeligt opført som et observatorium med en kuppel, hvorfra der frem til 1955 blev holdt øje med himmellegemerne.

Ifølge salgsannoncen kan observations-kuplen, der blev bygget med huset i 1914, stadig rotere. Det skriver Boliga.

Foruden det astronomiske klenodie får ejerne af Algol 197 kvadratmeter bolig i et format, der ligner det, de fleste af os forbinder med en villa.

Huset ligger på Ternevej 13, Frederiksberg, og er til salg for 10.995.000 kr.

Se observatoriet her

 

Ved Møllen

Møllen har været til salg i cirka tre måneder. Foto: EDC Øster Hurup
Møllen har været til salg i cirka tre måneder. Foto: EDC Øster Hurup
Vis mere

Selvom adressen hedder Ved Møllen kommer man i dette hus ikke bare til at bo i nærheden af den gamle maskine.

Huset her er nemlig selve møllen, der er bygget i 1862.

Nederst i boligen er der køkken, og bevæger man sig højere op i det 220 kvadratmeter store hus, kommer der en rund stue, hvor det typiske mølle-

bindingsværk er synligt.

Øverst oppe i møllehatten er der et 25 kvadratmeter stort kuppelformet rum, der ligeledes gør, at boligen langt fra ligner dem, de fleste af os bebor.

Huset ligger på adressen Ved Møllen 3, Øster Hurup, og er til salg for 1.798.000 kr.

Se møllen her

 

Tidligere plejehjem

Det tidligere plejehjem er i dag indrettet med køkkener, rum og trægulve, som de fleste andre private boliger. Foto: RobinHus.
Det tidligere plejehjem er i dag indrettet med køkkener, rum og trægulve, som de fleste andre private boliger. Foto: RobinHus.
Vis mere

I 40 år nåede dette 1.105 kvadratmeter store hus at være plejehjem, inden det blev solgt til private købere.

De lavede i 1998 institutionen om til tre lejligheder, der er mellem 210 og 250 kvadratmeter store, skriver Boliga.

Selvom plejehjemmet er bygget om, er der stadig elementer, der vidner om husets tidligere liv.

Eksempelvis findes der et fælleslokale, hvor det ikke kræver mere end en almindelig god fantasi at kunne forestille sig, ejendommens tidligere beboere

sidde med en kop kaffe og en småkage.

Huset ligger på Majbølle Byvej 72, Guldborg, og er sat til salg for 3.895.000 kr.

Se det tidligere plejehjem her

 

Den gamle Vesterbæk Skole

Kvadratmeterprisen på Vesterbæk Skole er bare 5.758 kr. Foto: danbolig Johs. Pedersen
Kvadratmeterprisen på Vesterbæk Skole er bare 5.758 kr. Foto: danbolig Johs. Pedersen
Vis mere

Skolen er lukket og huset lavet om til to boliger, hvor ikke meget afslører, at der en gang har været en skole.

Der er ikke længere mulighed for at hænge i ribberne i gymnastiksalen, der er lavet om til et værksted.

Og der hvor klasselokalerne en gang lå, er der i dag værelser, badeværelser, entre og et køkken, der næppe egner sig til at undervise 25 madlavnings-novicer i hjemkundskab.

I et værelse skinner lidt af den gamle skole-stemning dog stadig igennem. Her er de gamle tavler nemlig bevaret.

Også i haven er der forsat mulighed for at udleve et par af skole-minderne.

Der hører nemlig knap tre hektar jord med til huset, så mon ikke, der kan blive plads til et spil rundbold.

Den gamle skole ligger på Ølstrupvej 4A, Spjald, og er til salg for 3.950.000 kr.

Se den gamle skole her