Mig & mit forbrug: Der er ét spørgsmål, designeren stiller sig selv, når han er i tvivl. 

Opskriften på, hvordan du opnår dine drømme, den er vi mange, der gerne vil have. Kenneth Malev er en af dem, der kender den. Han er i hvert fald godt i gang med at opfylde sin egen. Oprindeligt er han uddannet tømrer og bygningskonstruktør, nu er han designer i sit eget firma, Smart Rooms, hvor han optimerer private hjem, så kvadratmeterne udnyttes bedst. Bl.a. med møbler, der har flere funktioner. Og så har du måske også set ham i DRs nye program "Helt på plads", hvor han og tv-makkeren Kalle hver uge hjælper en ny familie med pladsmangel. Det er mange tricks til indretningen i et lille hjem – Kenneth kender de fleste. Her har ALTfordamerne.dk har udspurgt tv-designeren om sparetips, det bedste køb og hvad han bruger sine penge på.

- Mit bedste sparetip er at stille sig selv et enkelt spørgsmål. Kan jeg leve uden?

- Det sidste jeg købte var en rejse til Paris. Jeg købte den for at glæde min kæreste med kvalitetstid til os begge. Vi lever i en travl hverdag, hvor ting meget hurtigt kan blive praktiske.

- Det bedste køb, jeg nogensinde har gjort, var mit første hus i Valby. Det var en drøm, det første hus. Jeg stiftede familie, samtidig var det også det hus, som fik mig til at vælge anderledes. Jeg ville virkeliggøre mine drømme, solgte det igen, pakkede alle vores ting sammen på 11 kvadratmeter, rejste til Spanien, kom tilbage og startede Smart Rooms (Kenneth Malevs firma, hvor han skaber optimeringsløsninger til boligen, red.) op, som jo handler om at gøre op med den traditionelle måde at leve på.

- Jeg bruger gerne mange penge på rejser og oplevelser med familien. Fordi det er den, der betyder allermest for mig. Det betyder tid og nærvær sammen med dem, jeg elsker.

- Jeg er ikke nærig, men jeg har ikke lyst til at købe f.eks. et kæmpe hus igen med en masse plads som ikke bliver udnyttet.

- Jeg bliver irriteret på mig selv over, at jeg nogle gange ikke står ved min egen kvalitet, når jeg f.eks. handler ind i et supermarked. Jeg går op i gode og sunde råvare, og alligevel bliver jeg af og til lokket til at købe en agurk til 5 kr. i stedet for en økologisk til 15 kr.

- Folk bruger generelt for mange penge på ligegyldigheder og quick fixes. Ting de ikke har brug for. Tilbage til spørgsmål 1. Kan jeg leve uden?

LÆS OGSÅ: 5 tip: Sådan holder pengene længere

LÆS OGSÅ: Sparetip: Plej din hud med disse produkter på budget

LÆS OGSÅ: 6 gode sparetip: Sådan får du en lav varmeregning