Huse fyldt med brandfarlige elfejl

Sikkerhed: Flere end ni af ti kontrollerede boliger har fejl i elinstallationerne, afslører eftersyn. Mange af fejlene er så alvorlige, at der er risiko for brand og elektriske stød.

Elsikkerheden halter gevaldigt i mange danske hjem, hvor fejl i installationerne gør dem til rene brandfælder.

Det viser de første erfaringer, efter en ordning om eleftersyn ved hushandel trådte i kraft 1. maj.

Flere end ni ud af ti kontrollerede boliger har fejl i installationerne, fremgår det af en rundspørge som brancheorganisationen har lavet blandt sine medlemmer, der foretager eleftersyn.

Mange af fejlene er så alvorlige, at de kan starte en brand eller give alvorlige stød, skriver JydskeVestkysten lørdag.

I Syddanmark viser svarene fra elinstallatørerne, at der er i forbindelse med eftersynene er fundet en eller flere fejl i stort set samtlige - 96 procent - af husstandene.

LÆS OGSÅ:Sådan brandsikrer du sommerhuset

Og det er langt, langt være end frygtet, ifølge Christian Jarby, chef for teknisk afdeling i TEKNIQ:

– Vi havde før ordningen trådte i kraft en formodning om, at det stod skidt til med elsikkerheden og skønnede, at der ville være fejl i hver tredje bolig. Men at tallet faktisk er helt oppe på 96 procent viser virkelig, at der er meget store problemer med elsikkerheden, siger han.

En opgørelse fra Sikkerhedsstyrelsen, som er myndighed på området, viser, at der den første halvanden måned er foretaget knap 11.000 eleftersyn, hvor der er fundet 94.486 fejl.

4.585 af fejlene er klarificeret som alvorlige k3’ere.

LÆS OGSÅ: Spar 12.000 kr. på energi-regningen

– Set ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv er det rigtigt godt, at husejerne bliver gjort opmærksomme på de her fejl. En k3’er kan være meget alvorlig og udvikle sig til både brand og personskade, siger kommunikationskonsulent i Sikkerhedsstyrelsen, Mette Cramon.

Fejl i elinstallationer er ifølge Beredskabsstyrelsen hvert år skyld i omkring 800 brande i Danmark.

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her