I langt de fleste danske kommunerne har de husejere, der i år har solgt deres villa eller rækkehus, kunne høste en økonomisk gevinst sammenlignet med, hvad de selv gav for deres ejendom.
Til-, ud- og ombygninger er kommet til. Der er blevet renoveret, bygget carporte og anlagt haver. Og i nogle tilfælde er der måske ikke sket helt så meget.
Men ikke desto mindre kan alle danske kommuner på nær en enkelt glæde sig over, at de af områdets villaer og rækkehuse, der er blevet solgt i år, i gennemsnit har indbragt ejerne en fortjeneste i forhold til, hvad de selv købte for.
Det skriver boligsiden Boliga.
Ifølge en undersøgelse, som boligsiden Boliga står bag, har årets hussælgere i Lyngby-Taarbæk, København, Gentofte og Gladsaxe således kunnet høste en gennemsnitlig prisstigning på mellem 62 og 68 procent.
Det svarer til, at de husejere, der i år har solgt deres hjem i Lyngby-Taarbæk kommune, har kunnet føje 2.095.783 kr. mere til kontoen end de slap, da de selv købte.
»Priserne på huse er steget mest i hovedstadsområdet, og det skyldes tilvandringen til København og det store antal arbejdspladser, der holder til her. Arbejdspladserne tiltrækker arbejdere, og de skal naturligvis have et sted at bo,« siger boligøkonom Morten Skak fra Syddansk Universitet.
»Det breder sig om ringe i vandet, så de kommuner, der ligger helt tæt på hovedstaden, vil også kunne mærke det. Jo længere ud man kommer, jo mindre vil man naturligvis kunne mærke det.«
Atypiske højdespringere
Med i toppen af listen over husejere, der i gennemsnit har kunnet inkassere en millionfortjeneste på salget af deres villa eller rækkehus, er de traditionelle bolig-guldgruber fra Københavns forstæder.
Eksempelvis har årets sælgende husejere i Rudersdal og Herlev oplevet en prisstigning på 61 procent - svarende til 1.959.474 og 1.236.686 kr.
Den samme procentvise stigning har man oplevet i Kerteminde, mens andre sjældent sete bolig-højdespringere som Jammerbugt og Rebild kommune også blander sig med prisstigninger på over 50 procent, oplyser Boliga.
Ifølge Boligas oplysninger skyldes dette blandt andet, at en stribe huse i disse udkantskommuner har været længe på de samme hænder, ligesom flere af husene også er registreret med nye til- og ombygninger.
Udkantskommunerne kæmper
Den eneste kommune, hvor husejerne ikke har kunnet glæde sig over en økonomisk gevinst, er Lollands.
På sydhavsøen har de husejere, der har solgt deres villa eller rækkehus i år i gennemsnit måtte vinke farvel til godt 100.000 kr., sammenlignet med hvad de selv købte ejendommen for.
Selvom markedet generelt går op, vurderer Morten Skak, at det også i fremtiden bliver svære at inkassere de helt store gevinster på hussalg i udkantskommunerne.
»Dem, der har købt hus i år, vil sandsynligvis også kunne høste en fortjeneste, hvis de fx sælger om 10 år. Men også der vil det være tydeligst i og omkring de store store byer,« siger Morten Skak til Boliga.
»Der vil også til den tid være boliger i landkommunerne, der ikke er særlig meget værd, og som man ikke kan få det for, som man købte for, selvom boligmarkedet er steget og generelt stiger mere end andre forbrugerpriser.«
Her kan du se, hvor meget boligsælgerne i din by har tjent i år
*Der er ikke korrigeret for inflation, ligesom der i statistikken heller ikke er taget højde for værdiforøgende forbederinger, ombygning el. renovering.
