Det er sværere end nogensinde at få solgt sit hus i disse dage, men nogle steder er det sværere end andre. Bor du et sted som Skagen, Nørre Alslev eller Karup, skal du næsten forære huset væk eller lære at leve med dit hus.
Hjemmesiden Bolig.dk har fundet de ti værste steder i landet hvad angår hussalg. Her ligger selv pæne, velholdte og tilmed billige huse i gennemsnit op til halvandet år, før de bliver solgt.
SE DANMARKS MEST USÆLGELIGE HUS
Der er desværre ikke rigtig nogen billige trick, der kan hjælpe sælger af med huset i en fart, forklarer Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
- Det bedste, man kan gøre, er nok at sætte prisen ned. Der er ikke rigtig andet, der virker, lyder den triste melding fra direktøren til de mange boligejere, som netop ikke har råd til at sætte prisen ned.
Her er listen over de steder, hvor der går længst tid, inden husene bliver solgt:
1) Skagen - Gennemsnitlig liggetid: 549 dage
2) Brovst - Gennemsnitlig liggetid: 496 dage
3) Nakskov - Gennemsnitlig liggetid: 471 dage
4) Rødby - Gennemsnitlig liggetid: 457 dage
5) Lemvig - Gennemsnitlig liggetid: 457 dage
6) Karup - Gennemsnitlig liggetid: 445
7) Fjerritslev - Gennemsnitlig liggetid: 421
8) Haslev: Gennemsnitlig liggetid: 414
9) Nordborg: Gennemsnitlig liggetid: 410 dage
10) Nr. Aslev: Gennemsnitlig liggetid: 400 dage
Byerne trækker-Man har tidligere sagt, at det hjalp at sætte huset i stand, lave nyt køkken eller bad eller lignende, men det gælder ikke mere. Køberne vil som regel hellere selv gøre det . Hvis du går ud og investerer i et nyt køkken, så er det meget heldigt, hvis du rammer lige den smag, som køberne holder af. Det er bedre at spare pengene og give nedslag i prisen i stedet, forklarer hun.
Jo længere ud på landet man kommer, desto sværere er det at sælge huset . Det er byerne og jobbene, der trækker. Ikke den friske luft og landets idylliske ro og fred.
- Hvis man køber en helårsbolig, så tænker man job. Her er det byerne, der trækker, og det kan man også se på markedet. Byerne skaber flere job, og på landet stiger ledigheden, siger Ane Arnth Jensen.
Det er ikke alene økonomien, den er gal med. Det er også frygten for den dårlige økonomi.
Et spørgsmål om psykologi
- Der er meget psykologi i det . Køberne har meget dårlige forventninger til fremtiden. Derfor venter de med at købe og nøjes med det, som de allerede har, siger Ane Arnth Jensen.
Selvom det er alfa og omega at sætte prisen ned, så er der også andre ting, som man bør overveje, hvis man forvilder sig ud på ejendomsmarkedet.
For eksempel om det er en god ide at udbedre større skader i huset , de såkaldte K3' er , som optræder i tilstandsrapporten.
- Det er ikke altid en god ide. Hvis der er tale om ret billige ting, som nemt kan udbedres, så er det ofte en god ide, fordi bare det, at der er en K3 i en ejendom, kan skræmme købere væk. Er det en dyr skade, så er det nok bedre at give et prisnedslag og lade køber vælge selv, siger Uffe Vind, kommunikationschef i Danbolig.
Han forklarer også, at det er klogt at forbedre de ting, som holder på varmen.
- Det er den slags, banken er glad for, fordi det har stor betydning for de faste udgifter. Man kan hurtigt isolere varmerør, sætte gummilister i døren og så videre. Men igen, skal man bruge mange penge, for eksempel på et nyt fyr, så er det ikke nødvendigvis en god ide, siger Uffe Vind.






















