Danmarks riviera mellem Hornbæk og Tisvildeleje er stedet, hvor de dyreste sommerhuse i landet bliver handlet. Men lige nu ligger det dyreste fritidshus ikke på den kyststrækning - men derimod meget nærmere hovedstaden.

Normalt rimer den sjællandske nordkyst - rivieraen mellem Hornbæk og Tisvildeleje - mere end almindeligt godt med handlerne af landets absolut dyreste sommerhuse.

Men fritids-palæerne på flere hundrede kvadratmeter med pool, tennisbaner, parkeringsanlæg og udsigt over Kattegat må for øjeblikket se sig slået af en ferie-kolos noget nærmere hovedstaden.

Det skriver Boliga.

Danmarks pt dyreste sommerhus ligger bare en halv time nord for København.
Danmarks pt dyreste sommerhus ligger bare en halv time nord for København. Foto: Lilienhoff
Vis mere

Lige nu ligger det absolut dyreste sommerhus til salg nemlig i Rungsted cirka 25 km nord for København.

Sommerhuset er 286 kvadratmeter stort, og på til salg skiltet er der blevet plads til et to-cifret millionbeløb. 29.500.000 kr.

Dermed har ferie-palæet i Rungsted lagt en afstand på en halv million kr. til sin nærmeste prisforfølger - det nu andet dyrest udbudte sommerhus i Danmark, der ligger på Kystvej i Hornbæk.

Panoramaudsigt og parkeringskælder

Sommerhuset er ifølge Boliga opført i 2011 modsat havet på Rungsted Strandvej tæt ved havnen og har ugeneret panoramaudsigt over Øresund og Sverige.

Foto: Lilienhoff
Vis mere

Under huset er der knap 200 kvadratmeter kælder, der ifølge ejendomsmæglerens salgsannonce bruges som vinkælder, værksted og parkeringskælder med plads til otte - ti biler.

Lykkes det ejerne at få solgt sommerhuset til prisen, stryger handlen lige ind på en fjerde plads, over de dyreste sommerhus-salg, der har fundet sted i Danmark siden 1992.

Se Danmarks dyreste sommerhus HER.