KØB PLUS!

Her er Danmarks dyreste kolonihavehus

Se hvad det blev solgt for

'Det var et liv i sus og dus i mormors kolonihavehus'.

Arbejderklassikeren fra 1978 er nok blevet sunget et par gange eller tre af de nye ejere af Danmarks dyreste kolonihavehus, for der findes næppe en mage til de 75 kvadratmeter bolig lidt nord for Kastrup på Amager.

Ifølge boligsiden Boligas oplysninger blev det 3,5 mio. kr. dyre hus afsat i begyndelsen af februar til en - indtil videre - ukendt køber, der kan glæde sig over frugterne af den tidligere ejers arbejde med boligen.

Boligstylisten Sidsel Zachariassen, der er kendt fra TV3-serien ‘Velkommen Hjem’, brugte halvandet år på at opføre, indrette og kæle for finesserne i det mintgrønne kolonihavehus, som med en udbudspris på 3,5 mio. kr. var og er det dyreste kolonihavehus, der nogensinde er blevet registreret på Boliga.

Porcelæn og lavasten

Prisen, som endnu ikke er tinglyst, har bl.a. givet de nye ejere adgang til en terrasse bygget i lærketræ, et nedsænket badekar med fliser fra Made a Mano, stikkontakter af porcelæn, et køkken lavet af gamle gulvbrædder og en bordplade af lavesten fra Sicilien.

Kolonihavehuset er tegnet af arkitekt Jesper Roth i samarbejde med den tidligere ejer og ligger lige ud til voldgraven ved Kastrupfortet.

Der er udsigt over vandet, bl.a. fra den store udendørs terrasse, hvor der er udekøkken og udebad med varmt vand.

Boligen blev solgt af liebhavermægleren Lilienhoff.

Se alle billederne af kolonihavehuset her.