KØB PLUS!

Guld-Harald sælger kæmpe landejendom

En af Danmarks bedste fodbold-forwards nogensinde, Harald Nielsen, er ved at skille sig af med sin kæmpeejendom i Nordjylland.
 
71-årige Nielsen satte i weekenden sin landejendom i Nielstrup nord for Frederikshavn til salg for 3,8 mio. kr., og skulle man være interesseret i at købe den, kan man se frem til en bolig på  306 kvadratmeter, en lagerhal på 588 kvadratmeter, en staldbygning på 100 kvadratmeter og en grund på 11.400 kvadratmeter.
 
Boligen indeholder blandt andet en stor hall, to børneværelser og et stort soveværelse med udgang til østvendt svalegang med panoramaudsigt ud over naturen.
 
Harald Nielsen og konen Rudi, som er kendt som 'Mie' fra Far til fire-filmene, behøver dog ikke at kigge efter en ny bolig.
 
De bor nemlig selv i en mondæn villa på Hvidørevej i Klampenborg. Ifølge den offentlige vurdering er ejendommen 10,1 mio. kr. værd.
 
Yngste debutant

Harald Nielsen betragtes som en af de bedste angribere, dansk fodbold nogensinde har set.
 
Han debuterede på det danske landshold i 1959 blot 17 år og 322 dage gammel – en rekord, der stadig står den dag i dag – og han blev siden hen professionel i den italienske Serie A, hvor han bankede mål ind for Bologna og var med til at føre dem frem til mesterskabet i 1964.
 
Desuden tog han topcorerværdigheden i den italienske liga to år i træk i 1963 og 1964.
 
Harald Nielsen blev i 1963 gift med skuespillerinden Rudi Hansen (nu Nielsen), og de er i dag stadig gift og sågar kolleger i ægteparrets firma Rudi og Harald Nielsen A/S , der importerer modevarer fra Italien.
 
Se Harald Nielsens landejendom her

Læs også: