Parketgulve. Udskårne karme. Parklignende have. Stuer en suite. Smukt ydre. Stuk.

Det er bare et udpluk af de boligdetaljer, der får ord som "herskabelig" eller "storslået" til at finde vej til salgsopstillingen. Men det behøver absolut ikke betyde en pris, der går meget over et typisk parcelhus lige et par S-togs-stop fra hovedstaden.

For med priser, der knap rammer hvad man betaler for små lejligheder i Købehavn, er der mulighed for at finde udsøgt liebhaveri, uden der skal optages tocifrede millionlån i banken.

Det handler bare om, at man drager ud i boliglandet, hvor perlerne venter på en køber.

Boliga har her samlet tre boliger, der repræsenterer det ypperste inde for boligmarkedet - men til priser mange kan være med på:

Lundby, Sjælland:

Foto: Henrik Ejby
Vis mere

Pris: 3.975.000 kr.

Stor grund. Stor villa.

Den gulmalede patriciervilla her er unik - i den allerbedste version. For på trods af renovering er flere af de oprindelige detaljer bevaret, så de mange stuer og soveværelser strutter af klassiske boligdetaljer.

Når man forlader de store stuer, er der også en stor have, der beskrives som "parklignende" - og så er der frugttræer, indkørsel og en gårdsplads.

Se den her.

Gislev, Fyn

Pris: 2.295.000 kr.

Herskabsvilla på en stor grund. Det er en samlet pakke, man får med i købet, hvis denne klassiske hvide ejendom skal være ens nye liebhaverhjem.

Her er både hall, pejsestue, sauna - og så selvfølgelig en indendørs swimmingpool i underetagen. Har man en stor familie, en pladskrævende hobby eller overnattende gæster, kan man glæde sig over, at man næppe kommer til at mangle værelser. Villaen byder nemlig på seks af slagsen bare på 1. salen.

Se den her.

Haderslev, Sønderjylland

Foto: Foto: EDC Filtenborg
Vis mere

Pris: 2.895.000 kr.

Luksuriøs, klassisk og moderne. Det er bare et par af de ord, mægleren benytter til at beskrive den markante villa på 194 kvadratmeter.

Gæsterne kan bydes velkommen i en hall, inden man kan trække sig ind i stuerne, der ligger en suite. Ligesom man kan tænde op i brændeovnen på en kold vinterdag.

Se den her.