Det gennemsnitlige hus at bryde ind i

Lars gik til sidst i sin kriminelle karriere ikke med værktøj, som han kunne bryde ind med. Han var for kendt af politiet. Men det var heller ikke nødvendigt.

Alle tre huse, som BT er ude hos, har skovle eller spader stående udenfor, som er perfekte redskaber til ugerninger.

I dette hus, der ligger i et mondænt kvarter, er der endda et helt redskabsskur fyldt med lækkerier til en indbrudstyv. Helt uden lås på. Og ifølge Lars er det altid sådan. Hvis ikke, så har naboen ved siden af ofte noget.

Trafik er intet problem

Også her er det relativt nemt at komme ind. Vinduerne er i stuehøjde, og de har de samme nemme hasper. Et enkelt lille lydløst klik, og tyven er inde. At huset ligger ud til en vej, der er godt trafikeret, er heller ikke noget problem.

- Det går hurtigt med at komme ind, og folk lægger ikke mærke til det i mørke, når de bare kører forbi, siger Lars Sørensen. Især ikke, når man kan gå ind fra bagsiden af huset. Noget, der alligevel overrasker husets ene beboer, Louise. Men så kommer forhindringen.

På hoveddøren er der et billede af en glubsk hund med ordene: ’Her vogter jeg.’ En gøende hund skaber stress og kan holde tyven langt væk. Hvis den ellers er fjendtligt indstillet overfor fremmede. Lars går en kort runde om huset og bemærker, at soveværelset er i stueetagen. Og gardinerne er trukket fra. Det kan afsløre, om der er nogen hjemme eller ej.

Træk for i soveværelset

- De fleste indbrud bliver lavet om natten. Og ligger man og sover, trækker man jo for. Er der frit udsyn til soveværelset, ved jeg, at der ikke er nogen hjemme, siger han. Og så hjælper falske tænd-og-sluk-lys ikke meget.

Lars råder til at sætte lås på redskabsskuret, udskifte hasperne med noget stærkere og trække gardinerne for i soveværelset, når man ikke er hjemme, for at give illusionen om, at nogen ligger derinde og sover.

Klik her for at gå til ...
Er dit hus sikret i juleferien?
1. Det nemme hus at bryde ind i
2. Det gennemsnitlige hus at bryde ind i
3. Det svære hus at bryde ind i

Indbrudstyven anbefaler

Lars Sørensen har i sin tid lavet mange indbrud rundt omkring på Sjælland. Her er nogle enkle råd, som du kan følge, hvis du skal være væk i julen.

1) Lad være med at overdrive

Lys skræmmer tyve væk, men lys overalt skriger nærmest, at I ikke er hjemme. Få det til at se naturligt ud. Tænd radioen og tilsæt automatisk lys, der er tidsindstillet til at tænde og slukke, som om du var hjemme.

2) Alarmmærker skræmmer ikke nødvendigvis

Tyve ved godt, at det kan tage tid for firmaerne at komme ud, og alarmmærkerne kan give en indikation på, at der er værdifulde sager i huset.

3) Stress tyven

Lys, larm og forhindringer kan få eventuelle tyve til at fordufte.

4) Klip hækken

Intet udsyn til boligen skaber arbejdsro for tyven. Sørg for, at der er indsyn over det hele.

5) Fjern ringeklokken

Når ingen svarer, er ingen hjemme. Er der ingen dørklokke, kan tyven komme i tvivl.

6) Gem værdier

Frist ikke tyven fra vinduet. Gem iPad’en eller smykkerne væk, så det ikke er synligt.

7) Hjælp hinanden

Få naboen til at skovle sne og putte friskt affald i spanden udenfor. Afbestil avisen og tøm hinandens postkasser.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08