Skattestoppet for boliger graver en større og større grøft mellem ejendomspriserne og beskatningen især i områder med de største prisstigninger. Hvis et kommende nyt system medfører beskatning af de nuværende ejendomsværdier, kan det medføre massive prisfald på op mod en million kroner.
Værdien af dit hus falder med knap en million kroner. Din forældrekøbte lejlighed til børnene falder med omkring en halv million kroner, og sommerhuset i Nordsjælland falder med et par hundrede tusinde kroner.
Sådan kan et mareridt for en boligejer i hovedstadsområdet se ud – et mareridt, der kan blive til virkelighed, hvis det omdiskuterede og kritiserede skattestop for boliger fjernes i ét hug.
Skattestoppet bliver jævnligt angrebet af økonomer. Senest argumenterede de såkaldte vismænd fra Det Økonomiske Råd for at genindføre en boligbeskatning baseret på de reelle værdier frem for det kunstigt lave niveau, som skattestoppet indebærer. Men hvis beskatningen af boliger stiger, så kan boligkøbere ikke længere betale så høj en pris for boligen. Og når der regnes på, hvor meget de stigende skatter vil få boligpriserne til at falde, ligner det mange boligejeres mareridt.
Nordea Kredit har for Berlingske Business omregnet de stigende skatter til det direkte fald, der vil ramme boligpriserne, hvis skattestoppet ophæves. Medmindre der sker en større omlægning af skatter, der giver lempelser andre steder.
Skatteloftet betyder, at husejerne i dag kun betaler ca. 0,6 pct. i ejendomsværdiskat af deres ejendoms reelle værdi. En fuldstændig ophævelse af skatteloftet og indefrysningen af ejendomsvurderingerne betyder, at ejendomsværdiskatten igen bliver én pct. af den reelle værdi af boligen.
»Københavnerne bliver særligt hårdt ramt. Her stiger regningen fra 16.200 kroner om året i dag til 40.800, hvis de fremadrettet skal betale én pct. af husets faktiske pris. En rationel køber vil derfor kræve et afslag på 926.000 kroner,« konkluderer chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann fra Nordea.
Stabilitet nødvendig
Men chefanalytikeren påpeger også, at priserne formentlig ikke falder så meget i virkeligheden, hvis indkomstskatten samtidig lettes, hvilket vil trække i den modsatte retning. De voldsomme prisfald ændrer dog ikke ved hendes og andre økonomers faglige anbefaling af at genindføre ejendomsskatter, der stiger og falder med priserne.
»Skattestoppet har medvirket til, at priserne steg mere, end de ellers ville have gjort. Men det fik også priserne til at falde kraftigere, og det har givet nogle voldsommere udsving i boligpriserne, end vi ellers ville have haft. Så på den måde har det haft nogle negative effekter. Det ville være bedre med en ejendomsbeskatning, der blev taget af aktuelle værdier. Så ville det have en stabiliserende effekt på økonomen,« siger lektor i boligøkonomi Morten Skak fra Syddansk Universitet.
Det samme påpeger analysechef Jonas Schytz Juul fra AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:
»Hvis man genindfører et system, der går mod konjunkturerne, så vil det modvirke, at priserne stiger mere, end det er sundt. Det vil modvirke boligbobler. Tidligere fulgte skatten jo med priserne op, og det dæmpede prisstigningerne. At vi har sat den mekanisme ud af kraft, har medvirket til at skabe boligboblen i 2007,« siger Jonas Schytz Juul.
Alle tre økonomer påpeger, at systemet kan og bør ændres gradvist.
»Man bør lave boligskatterne mere progressive, så de dyreste boliger kom til at betale mere i skat. Så hører man, at folk risikerer at gå fra hus og hjem. Men det kunne man løse ved i stedet at lave beskatning af gevinsten ved salg eller ved at give mulighed for at indefryse boligskatterne, så de først bliver udløst ved salg af huset,« siger Morten Skak.
Bredt politisk flertal påkrævet
Han bliver jævnligt kontaktet af politikere, der er nervøse ved at røre ved den varme kartoffel, som boligbeskatning udgør. I forbindelse med vismændenes rapport om dansk økonomi for to uger siden erklærede et politisk flertal over for Berlingske Business skattestoppet for fredet frem til 2020. Men hvad der skal ske derefter, forblev et ubesvaret spørgsmål på Christiansborg.
»Jeg håber, at vi får ejendomsværdier, der afspejler handelsværdierne. Det vil give forhøjelser nogle steder. Men det vil være et politisk slagsmål at få det fordelt,« siger Morten Skak.
Han tror ikke på et hurtigt politisk indgreb på området. »Og man vil nok gøre meget for at få så mange partier med som muligt – især hvis det har negative konsekvenser. Men det er mit indtryk, at der er kommet mere grøde i tingene i Folketinget, og at man er opmærksom på, at det er så problematisk, at man er nødt til at revidere systemet,« siger Morten Skak.
Han argumenterer for helt at fjerne grundskylden og dermed en af de svære knaster i ejendomsvurderingerne, som er at skille grundens værdi ud fra den samlede ejendomsværdi.
»Jeg mener ikke, at grundskylden er hensigtsmæssig. Hvis du vil fastholde det kommunale selvstyre, så sæt en procent på den samlede værdi og giv skatten til kommunen. Der er ingen grund til denne komplikation,« siger han.
