3 pct. boliglån på vej
Renten på de variable boliglån går mod en ny historisk bund, og de fastforrentede boliglån rykker mod yderst attraktive kurser og yderligere historisk lave renter – og så endda over de næste 30 år. Det er et af resultaterne af den massive økonomiske uro i Sydeuropa, først og fremmest Grækenland
Således er det fastforrentede 4 procents boliglån allerede lukket, fordi det i øjeblikket har passeret kurs 100. Alt imens det nylig introducerede 3,5 procent lån med afdrag allerede ligger omkring en kurs på 98,5 – og dermed nærmer det sig også en kurs 100 og en lukning.
Derfor lurer nu et fastforrentet 3% lån i horisonten – altså samtidig med at renten på de variable lån, de såkaldte flekslån, også er på vej mod en ny historisk bund.
- Som udviklingen har formet sig de senere år, skal man aldrig sige aldrig. Hvis tempoet fortsætter, så skal vi åbne en 3-% obligation, og så skal vi jo til at æde vores gamle stråhatte. Men den lange rente skal stadig falde med et halvt procentpoint for, at det skal ske. Men der er ekstreme bevægelser i øjeblikket - i høj grad drevet af det, der sker i Sydeuropa. Derfor skal man aldrig sige aldrig, mener Sune Worm Mortensen, afdelingsdirektør og økonom i landets største realkreditforening, Nykredit.
Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra landets næststørste realkreditforening, Realkredit Danmark, afviser heller ikke, at et 3 procents fastforrentet lån kan åbne indenfor et realistisk tidsperspektiv, men det får ham ikke til at juble:
- Isoleret set er de lave renter jo gode nok, men krisen er ikke god for de danske boligejere. Det, vi har behov for, er en økonomi i bedring og jobsikkerhed – og det er ikke lige det, udviklingen med de lave renter peger på – tværtimod. Man kan blot sige, at den lave rente er et plaster på såret for de danske boligejere, vurderer han.
Væksten går i stå
Samme holdning har Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea. Eller, som han udtrykker det om situationen netop nu, der har dunket den danske obligationsrente i bund
- Det er som at pisse i bukserne for at holde varmen på en kold vinterdag, fastslår han. For det betyder, at europæisk – og dermed dansk - økonomi er ude på endnu en slingrekurs. For godt nok sender kaos’et i syd investorerne mod sikker havn i bl.a. Danmark – og dermed går renten ned, men samtidig fortæller historien, at også den danske økonomi og det danske samfund skal stramme gevaldigt op og iværksætte markante reformer – ellers venter der recession, arbejdsløshed og smalhans for os alle.
- Denne udvikling og den bekymring om fremtiden, det medfører, betyder, at virksomheder og forbrugere bliver forsigtige og holder på pengene. Vi risikerer, at væksten i Europa går i stå. For Europa har altså ganske alvorlige problemer. Godt nok får de danske husejere en lavere ’husleje’, men eksporten vil falde, arbejdsløsheden vil stige – og så fremdeles, erklærer Henrik Drusebjerg og fastslår:
- Vi skal kort sagt til at bestille lidt mere og få lidt mindre for det. Det bliver et langt sejt træk for både Danmark og Europa, og det kan godt række ud på den anden side af 2020.
Med BT PLUS får du:
- Det betyder krisen i eurozonen for Danmark og danskerne
Hvad er PLUS? Læs mere her eller ring 33 75 24 00 for hjælp
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele med - klik her
Mest læste
-
Guide: Opdag de skjulte tegn på kræft
19 kr. -
Guide: Tag et hvil - og bliv stærkere
15 kr. -
TURBOKUR: Tab dig 3 kilo på 7 dage
21 kr. -
Vinguide uge 20: Ukendte vinlande står på spring
10 kr. -
Ny diæt: Sådan lever du med irriteret tyktarm
19 kr. -
Overblik: Kræft-tegn du skal passe på
19 kr. -
Kryds og tværs uge 20
10 kr. -
Guide: Her får du Danmarks bedste kræftbehandling
21 kr. -
Få din drømmekrop med CrossFit
15 kr. -
Guide: Boost dit vægttab med Lene Hanssons lynkur
39 kr. -
Få eksperternes råd: Sådan sover du godt
19 kr. -
Lene Hanssons sunde kostplan uge 21
19 kr. -
Guide: Sådan får du bedre trådløst netværk
19 kr. -
Lene Hansson: Kan man bruge mad som medicin?
-
Sådan får du fantastisk lys i dine billeder
19 kr.





