Den danske verdensmester får flotte vendinger med på vejen efter sejren over Brian Magee natten til søndag i Herning

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Alverdens boksesites havde naturligvis referatet om Kesslers sejr over Brian Magee natten til søndag som en del af deres udbud til brugerne søndag morgen.

Og alle som en var de enige om, at der var klasseforskel mellem danskeren og hans hårdt prøvede modstander, og overskrifterne forsøgte hver især at fortælle om den.

'Kessler ødelagde Magee' skriver Box Rec News.

'Magee demonteret af Kessler' lyder Belfast Telegraphs overskrift.

'Kessler forkrøblede Magee med kropsslag' skriver World Boxing News, mens Fight News rammende skriver 'Kessler tilintetgjorde Magee'.

Bag overskrifterne gemmer der så også pæne ord til Kessler fra bokseskribenterne. Blandt andet fra Geoff Poundes fra The Boxing Tribune, der skriver:

- Her til aften satte Danmarks Mikkel Kessler sig tilbage på sin plads i toppen af supermellemvægt-træet, da han vristede WBA-titlen ud af hænderne på ireren Brian Magee, lyder det fra Poundes, der selv har været professionel dommer og siden er blevet skribent og forfatter.

Han fortsætter:

- Det var en imponerende stykke arbejde denne aften fra Kessler, og nu er han klar til at genoplive fjendskaberne med sin tidligere besejrer Andre Ward og det tidligere offer Carl Froch om de store penge.

Hos den amerikanske sportsgigant ESPN var man også imponeret over den 33-årige danskers boksning:

- Ærligt talt kunne 37-årige Magee, der var ude i sit første forsvar af sit verdensmesterskab, simpelthen bare ikke klare danskerens uhyrlige slagkraft, selvom han havde vundet i begge sine tidligere besøg i Danmark for at bokse på fremmed jord, skriver de.