Efter sin sejr i det store boksebrag mod Wladimir Klitschko greb Anthony Joshua chancen for at udfordre sin landsmand Tyson Fury.

Det var et boksedrama uden lige, da britiske Anthony Joshua foran 90.000 boksefans på Wembley fik standset ukrainske Wladimir Klitschko i 11. runde.

I euforien efter sejren i det episke brag, som gav Joshua WBA-bæltet, var sejrsherren ikke sen til at positionere sig til et nyt stort slag i bokseringen.

Anthony Joshua fik ram på Wladimir Klitschko i 11. runde.
Anthony Joshua fik ram på Wladimir Klitschko i 11. runde. Foto: Andrew Couldridge
Vis mere

Denne gang vil han have sin landsmand, sværvægtstjernen Tyson Fury, op i ringen.

»Fury, Tyson Fury, hvor er du henne, baby?« lød det fra Joshua, som fortsatte:

»Tyson Fury, jeg ved, at han har snakket meget, og at han gerne vil tilbage i ringen og kæmpe. Jeg vil gerne give 90.000 tilskuere chancen for at opleve endnu en aften med boksning. Jeg vil bare gerne bokse mod hvem som helst, for jeg nyder det lige nu.«

Tyson Fury har i dagene op til Klitschko vs. Joshua-braget drillet sin landsmand på de sociale medier. Blandt andet med et billede af sig selv, der lufter en lille hund, som Anthony Joshuas ansigt er photshoppet på.

Fury, også kendt som 'Gypsy King' (Sigøjnerkongen, red.) var da også hurtig til at tage Joshuas fight-opfordring op. På Twitter skrev han kort efter:

»Udfordring accepteret. Vi kommer til at give verden den største fight i 500 år. Jeg skal nok lege med dig. Du er enhver boksers drøm.«

Tyson Furys karriere peakede foreløbigt i november 2015, hvor han blev indehaver af fire mesterskabsbælter efter en storslået sejr ligeledes over Wladimir Klitschko.

To af de bælter, WBA og IBF, sidder 27-årige Joshua nu på.

Fury fik nemlig midlertidigt taget sin bokselicens i en dopingsag i 2016, hvor han blev stestet positiv for kokain. Han ventes at vende tilbage til bokseringen til sommer efter en overstået karantæne, selvom der ikke er faldet en endelig afgørelse i dopingsagen.

Tyson Fury viser mesterskabsbælterne frem efter sin sejr over Klitschko i 2015. Nu er 'Sigøjnerkongen' klar til at møde Joshua.
Tyson Fury viser mesterskabsbælterne frem efter sin sejr over Klitschko i 2015. Nu er 'Sigøjnerkongen' klar til at møde Joshua. Foto: ROLF VENNENBERND
Vis mere

Mens Anthony Joshua bragte sig selv i spil til et boksebrag mod 28-årige Fury, så var aftenens taber, Wladimir Klitschko, også klar på en re-match mod Joshua:

»Selvfølgelig står det i vores kontrakt. Lige nu er jeg interesseret,« sagde den 41-årige tabende boksestjerne til Sky Sports.

Den dramatiske kamp på et kogende Wembley mellem unge Joshua og kæmpen Klitschko var langt hen ad vejen en lige affære, hvor der frem mod slutningen var tvivl om, hvem der ville kunne tage sejren på point.

Men i 11. omgang tog Anthony Joshua fat og havde to gange den ukrainske kæmpe i gulvet.

Klitschko var også sendt i gulvet i femte omgang.

Joshua, som inden braget havde vundet alle sine 18 kampe på knockout før syvende runde, har nu 19 sejre i 19 kampe.

Britain Boxing - Anthony Joshua v Wladimir Klitschko IBF, IBO & WBA Super World Heavyweight Title's - Wembley Stadium, London, England - 29/4/17 Anthony Joshua with Wladimir Klitschko after the fight Action Images via Reuters / Andrew Couldridge Livepic EDITORIAL USE ONLY.
Britain Boxing - Anthony Joshua v Wladimir Klitschko IBF, IBO & WBA Super World Heavyweight Title's - Wembley Stadium, London, England - 29/4/17 Anthony Joshua with Wladimir Klitschko after the fight Action Images via Reuters / Andrew Couldridge Livepic EDITORIAL USE ONLY. Foto: Andrew Couldridge
Vis mere