Sporten.dk sad helt oppe ved ringside, da Kessler hamrede Green i gulvet. Her er vores noter fra de fire runder

1. runde

Allan Green kom bedst og først ud. Begge boksere arbejdede med deres jab og var meget opmærksomme. Kessler fik besked på at gå mere til siden efter sine slag Macon. Ellers styrede Green midten af ringen,s selvom Kessler fik et enkelt dybt stød ind, men så fik Green et rent slag ind og sendte Kessler i gulvet. Han smilte bare, men var ramt.

2. runde

Kessler var mere klar på at tage styringen nu. Sendte Green rundt om sig om dominerede omgangen. Hele tiden med sit jab og så en kombination. Green hang i torvene, mens Kessler arbejde dybt. Forsigtigheden blev smidt væk, og publikum livede også op. Ellers var der indtil da en nervøs stemning i Parken.

3. runde

Først lod Mikkel Kessler Allan Green slå lidt let med sin venstrehånd, og amerikaneren forsøgte at holde men blev hårdt ramt. Green var tydeligt mærket, og under højre øje er han ramt. Fra Kesslers hjørne råbte de på et hook. I stedet stødte Kessler igen dybt, og Green hev langsomt efter vejret. Bulen under øjet var nu blevet stor.

4. runde

Så var det slut for Allan Green. Mikkel Kessler hamrede venstrehånden lige i ansigtet på sin amerikanske modstander, der gik ud som et lys. Et helt rent træf og Green kunne absolut intet gøre. Han lå stille i gulvet, og Greens hjørne kom ind i ringen og tog straks fat i hans tunge for at sikre sig, at han ikke kom yderligere til skade. Mikkel Kessler jublede vildt og sprang op i torvene med begge hænder i vejret, mens han kiggede efter Green i gulvet.