Rudy: Nu jagter jeg titelkamp

En lynhurtig KO-sejr har fået glæden tilbage hos Rudy Markussen, der har mod på mere

Ja ja, modstanderen fra Ungarn Daniel Regi var ikke imponerende, men når man som Rudy Markussen har været lige ved at droppe boksningen helt, så betyder sejrene noget.

Allerede i første omgang fik afleveret et dyt slag, og så var han i gulvet. Derfra var det ren afstraffelse.

- Jeg rammer ham meget hårdt og dybt. Jeg troede ikke, han ville komme op igen, men han gjorde det sgu. hatten af for det, men altså når først man er ramt sådan, så er der ikke mere at gøre, og jeg skulle bare gøre det færdigt, siger Rudy Markussen, der leverede et leverstød, som han selv modtog mod Brian Magee i februar tidligere i år.

- Ja, det har jeg lært af ham... ha ha. Ej, det er et hårdt slag, og jeg var bare glad for at jeg kunne levere en knockout foran så mange tilskuere, siger Rudy Markussen, der allerede drømmer om mere.

- Jeg er i en stor promoter-stald, så mon ikke de kunne hive én til titelkamp ud af ærmet, siger Markussen.

Læs også: