Bokse-legenden Evander Holyfield har allerede efter to dage i 'Celebrity Big Brother' leveret den første skandale.

Den 51-årige tidligere sværvægtsmester, der blev lige så kendt for at få bidt et stykke af sit øre af Mike Tyson, blev irettesat af 'Big Brother' for homofobiske kommentarer, han kom med i en samtale med en af husets andre beboere.

De talte om at stå åbent frem som homoseksuel, hvor Luisa Zissmann mente, at det var godt, 'fordi det er normalt', som hun sagde.

Det synspunkt opponerede Holyfield imod med følgende svar:

- Men det er jo ikke normalt, sagde han og begav sig ud i, at Biblen har tolket, hvad der er rigtigt og forkert i den sammenhæng.

fdsfd

Zissman forsøgte at argumentere for, at det jo bare er sådan, at folk nu engang er født, men den udlægning købte Holyfield ikke:

- Det gør ikke nogen forskel. Hvis du er født med et ben, der vender den her vej, hvad gør du så? Du går til en læge og får det fikset, sagde bokse-legenden.

Han blev konfronteret af 'Big Brother', der spurgte ind til hans udtalelser, som han dog ikke valgte at undskylde for, men bare forklarede, at han nok ikke skulle have sagt det i det forum.

Udtalelserne har skabt seerstorm, og mange ønsker nu Holyfield smidt ud af huset.