Rudy Markussens dagbog:

Nu er det endelig tid. Der har været meget snak og porstyr i medierne, og det bliver godt, at vi får det lagt bag os nu. Jeg tror også, at folk er ved at være trætte af at høre på det. Så det ser jeg frem til.

Ved det sidste pressemøde var der igen en hel masse ballade, men jeg har slet ikke brugt tid på Simon Lundt eller Patricks opførsel. Jeg har højst grinet lidt af det.

Nu glæder jeg mig i stedet til at høre alle tilskuerne i Brøndby Hallen og komme op og slå Patrick. Følelsen af at gå ind foran så mange mennesker, der er på min side, giver et mig et kick. Og det her bliver et kæmpe brag.

Folk taler om, at jeg ikke har bokset mange omgange i langt tid, men hør nu, hele min karriere har altså været baseret på ikke at bokse mange omgange.

Patrick er den, der har bokset mange omgange, og det er logisk, hvis han vil trække den ud i langdrag. Når man som jeg er ’puncher’, så er det normalt, at jeg stopper kampene tidligt. De andre boksere er ikke så varme, når de kommer op i ringen og bliver ramt.

Det kræver meget energi at komme med de her store eksplosioner, og derfor er jeg ofte i bedre form end andre, fordi det tapper en for energi at lade kanonen.

Det kan godt være, at jeg aldrig er gået mange omgange, men jeg har gennem hele min karriere trænet til, at jeg kunne gøre det, hvis det blev nødvendigt. Jeg ved, at jeg kan gå 24 omgange, hvis det skulle være.

Der blev ved seneste pressemøde også sået tvivl om min træner og mit team fra Patricks manager, Simon Lundt. Og kun fra ham. Det, han glemte at fortælle, var, at jeg jo har garderet mig med endnu en boksetræner, Joel, og en fysisk træner, der begge er toppen inden for hver deres felt. Så jeg kunne ikke få et bedre team bag mig. Jeg har også en træner på, som ellers arbejder med MMA-kæmpere, og han har vejledt mig hele vejen, og det har gjort mig mentalt stærkere end nogensinde.

Man kunne også spørge Simon Lundt, hvad hans ekspertise inde for management egentlig er? Han har haft med mig, Mads Larsen og Mikkel Kessler at gøre, og han har ingen af os tilbage længere...

Jeg har ikke nogen overtroiske ting, jeg gør i aften, før kampen. Det havde jeg tidligere, men nu ved jeg, hvad jeg står for, og jeg har en konkret opgave, der skal udføres. Det er min plan i aften. Jeg skal ikke bede op til guderne med lukkede øjne eller røre ringen, ligesom Patrick altid gør. Han kan bede, alt han vil, men det er ikke det, der afgør det.

Til sidst vil jeg bare takke for støtten hele vejen igennem. Det har været fantastisk at mærke, at befolkningen ikke gider alt muligt pis, men kan lide, at jeg og mit team er helt nede på jorden.

De har gennemskuet Simon Lundt og Patrick. Jeg tror, at befolkningen har truffet deres holdning til de der drenge på den anden side.

Tak til jer og tak til Amager.

God kamp!