KØB PLUS!

'Lille' Nielsen tilbage i ringen

Micki Nielsen - lillebror til Patrick Nielsen - gør comeback efter en skade, når han lørdag træder op i ringen i Helsinki, Finland.

Slagkraftige Micki Nielsen er været ude med en skade i hånden, efter han i februar vandt på knockout over ungarske Attila Szatmari i første runde. Men lørdag skal han ligesom brormand i ringen ved stævnet i Helsinki, og det har han glædet sig til.

- Det har været hårdt at sidde og kigge på, når de andre var i kamp, men nu er det endelig min tur igen, siger Micki Nielsen til cphboxing.dk.

19-årige Micki Nielsen har tre professionelle kampe på cv'et, og alle tre er vundet på knockout i første runde. På lørdag skal så han op imod den 31-årige hviderusser Dzianis Vardomski, der har én sejr, ét nederlag og en enkelt uafgjort kamp på rekordlisten. Og står det til Micki Nielsen, så er der øretæver i luften.

- I kan forvente det, I plejer. Der er kun én vej, og det er fremad, siger Micki Nielsen.

Læs også: