Mikkel Kessler er klar til at tage næste skridt efter sin overbevisende sejr over Allan Green

Med sin suveræne KO-sejr over amerikanske Allan Green skal Mikkel Kessler nu til at lede efter sin næste udfordring. Sådan en triumf skal nok forplante sig ude i verden.

Efter kampen mødte TV3 Mikkel Kessler i ringen. Her er hvad han sagde.

- Jeg kunne godt se, at han blev ramt lidt, men så satsede jeg mere, og nogle gange skal man være lidt heldig. Allerede i omgangen før havde jeg ham ramt og med mit venstresving var det bare et spørgsmål om tid, før jeg fik ham igen.

- Han er høj, og derfor lagde jeg mit sving lidt længere tilbage, mens jeg fik mit hoved længere væk fra ham. Det var perfekt.

- Mange gange kan boksere falde og så komme op igen, men han blev liggende to-tre sekunder, og så var det forbi. Med den her opbakning i Parken kunne jeg heller ikke tabe.

- Han startede rigtig godt, og jeg skulle arbejde lidt mere med min venstre. Jeg fik ændret det , og fortsatte med de dybe stød. Det tog pusten fra ham.


- Nu skal jeg videre. Når man har været skadet, så ryger man længere ned på ranglisterne, så nu skal jeg tilbage.

Hvem vil du gerne møde? Folk snakker om Ward og Froch.

De kan jo bare komme.