Det anerkendte boksesite The Ring er imponeret over Mikkel Kesslers triumf i Parken.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Letsværvægtsklassen har fået en ny udfordrer, og fans har fundet en stærk kandidat til årets knockout 2012.

Sådan begynder den reportage, som det internationalt anerkendte boksesite The Ring har skrevet fra Mikkel Kesslers fantastiske knockout-sejr over Allan Green i Parken natten til søndag.

- Mikkel Kessler scorede et iskold et-slags knockout over Allan Green 17 sekunder inde i fjerde omgang i hans hjemby København, skriver The Rings Corey Erdman og noterer sig, at Kessler var i problemer i starten:

- Det begyndte ikke glat for den danske favorit. Sent i første omgang udnyttede Green Kesslers dinglende parade til at plante et hårdt højre kryds fulgt op med et venstre hook til kroppen, som sendte danskeren i kanvassen. Kessler sluttede omgangen usikkert på benene, mens Green som frisk og energisk ud, som han havde forudsagt, at han ville blive ved at rykke op i letsværvægt.- Men hjemmebanehelten rystede det af sig og med sin venstrehånd sendte han Greens sikkerhed ud af arenaen. 33-årige Kessler begyndte at stikke med sine jabs og ramte med fejende venstre hooks i anden og tredje omgang, som et forvarsel om den brutale afslutning.

The Rings skribent er begejstret for den måde, som Kessler satte det afgørende slag ind:

- Venstre hook'et som slog Green bevidst var kortere og mere kompakt end de andre, som bare havde rystet ham tidligere. Kessler lod et par jabs gå i paraderne for at bedømme afstanden og til at flytte højre hånden fra ansigtet, og derefter skruede han hurtigt et hook ind som gjorde hans modstander kold og sendte Greens arme op bag hovedet, inden han ramte måtten.