Den danske bokser er allerede i fuld gang med at ændre sine vaner op til kampen mod Allan Green.

Det bliver sene omgange Mikkel Kessler skal ud i, når han i Parken på lørdag møder amerikaneren Allan Green i letsværvægt. For før Kesslers kamp skal sæsonens Champions League-finalen spilles, derefter vender TV3 tilbage til showet i Parken, og inden hovednavnet Kessler kommer på, når klokken at blive 00.30.

Det betyder altså, at Mikkel Kessler først kommer i ringen mod Green om natten. Det har den danske bokser dog taget højde for.

- Jeg har skubbet døgnet tre timer, fortæller Kessler og forklarer.

- Jeg går i seng klokken 02 og står op klokken 9. Jeg træner senere om aften nu, og jeg sover længere. Det er alt sammen, fordi det skal passe med kampen på lørdag

Kessler har tidligere i karrieren prøvet de her sene shows, og det kan mærkes på kroppen.

- Jeg kan godt love dig for, at man bliver ikke træt, men nogle gange kan jeg godt blive lidt sløv og tung, fordi jeg kan mærke, at det er der, jeg er vant til at sove, siger Kessler, der altså nu burde være helt fit for fight lørdag.