Den nye verdensmester i sværvægtsboksning snød døden, og Tyson Fury har brugt sit sigøjnerblod som brændstof på vej mod tronen.
Han lignede ikke nogen kommende verdensmester, da han blev født. Den slags kræver muligvis en faders drømmende blik for at kunne ses. I hvert fald var Tyson Furys far så stålsat i sin overbevisning, at hans søn skulle opkaldes efter en af de mest skræmmende slagmaskiner nogensinde.
To måneder før Tyson Fury blev født i august 1988, havde Mike Tyson onduleret Michael Spinks i en nådesløs nedslagtning over 91 sekunder. Og selv om de var navnetræk til fælles, tydede intet på, at den nykårede hersker på boksesportens sværvægtstrone havde en fremtid. Faktisk havde Tyson Fury knap nok et liv.
Fury var på størrelse med sin fars velvoksne næve, da han kom til verden to måneder for tidligt. Ifølge lægerne krævede overlevelse et mindre mirakel, men evnen til at snyde døden, kæmpe mod besværlige odds og ordne tilværelsens paragraffer med et regulært slagsmål, ligger som en rygmarvsrefleks på Tyson Fury. Og resten af familien.
Der ruller vilde og uregerlige strejf af irsk signøjnerblod i årerne på manden, der lørdag aften stoppede den ukrainske kæmpe Wladimir Klitschkos 11 år lange regime i boksesportens fineste klasse.
»Boksning er et nøgleelement hos os omrejsende. Det første, du lærer, er at slås. I andre kulturer lærer du måske at sparke til en bold, vi slår. Når der er noget, ringer man ikke til politiet, vi smider trøjen, går udenfor og ordner det med knyttede næver.«
Det kunne lyde som smagløs selvmytologisering. Hvis ikke det var fordi alt i Furys liv peger i den retning. At man kæmper. Øje for øje. Helt bogstaveligt.
Da Fury efter 12 runder blev udråbt som vinder efter en teknisk rodet kamp mod Klitschko, var hans far, selv en tidligere bokser, ved ringside. »Gipsy« John Fury havde op til titelkampen i Düsseldorf fået udgangstilladelse fra fængslet, hvor han afsoner en dom på fem år for at have trykket øjet ud på en mand i et værtshusslagsmål.
Farmand er ikke typen, der lægger fingre imellem, når han taler om sønnike.
»Tyson er som et dyr med en smart, intelligent hjerne. Han er her ikke bare for at bokse, men for at ændre verden,« skrydede Fury senior før mødet med Wladimir Klitschko.
Sammenlignet med den effektive, men også lidt farveløse eks-verdensmester på 39, ligner Tyson Fury da også et stærkere bud på boksesportens nye friske fjæs. Selv om hans udadvendte og farverige stil deler vandene.
»Han er en klovn med en skrue løs. En mand med hjerne på størrelse med en valnød,« lød signalementet fra Klitschko, der selv har stået mål for en del morsomheder fra Furys hånd.
»Jeg er ikke interesseret i sværvægtstitlen, jeg er kun interesseret i at smadre dit ansigt,« lød en af hyggeopmeldingerne fra Fury i optakten til sværvægtsbraget.
I ringen var der ikke nogen tvivl om, at fremstormende ungdom besejrede alder og rutine. Endda uden at brilliere, hvis man skal tro verdensmesteren selv.
»For at være helt ærlig, så har man ikke set 65 procent af, hvad jeg kan. For mig var det en dårlig kamp, så selv om det var godt nok til at blive sværvægtsverdensmester og slå en mand, der ikke har tabt i 11 år, var det ikke så godt som det kan være,« lød det fra Fury dagen derpå i et interview med Sky Sport.
Som det er sædvane for en titelkamp, har den tabende champ en indbygget klausul for at kalde på et revancheopgør. Og den mulighed har Klitschko allerede nævnt som en absolut mulighed, selv om tiden ikke arbejder for den aldrende taber.
»Jeg tror helt sikkert han vil komme og bede om en ny kamp, men det er sådan noget, man sigver lige når adrenalinet pumper. Når han får tænkt sig om en ekstra gang om et par uger, er det sikkert en anden sag,« mener Tyson Fury.
»Men jeg tager gerne turen til Tyskland en gang til. Der er ikke noget bedre end at slå ham i hans egen baghave,« erklærer den 27-årige englænder.
