Den tidligere britiske topbokser Michael Watson blev torsdag aften udsat for et voldsomt overfald i sin bil, som resulterede i, at han blev trukket efter bil 500 meter ned ad gaden.
Episoden skete det østlige London.
Michael Watson havde sin storhedstid i slut-80'erne og start-90'erne, hvor han flere gange vandt det britiske mesterskab i mellemvægt.
Han er dog mest kendt for at være manden, der blev tæsket i gulvet af Chris Eubank i en mesterskabskamp, hvilket resulterede i, at han fik hjerneskade.
Daily Mail skriver, at 51-årige Michael Watson i torsdags var ude at køre med sin hjælper, Lennard Ballack, som sad bag rattet i Watsons Volkswagen Golf i det østlige London.
Her kørte en hvid Mercedes med tonede ruder pludselig ind i Watsons bil. Da Watsons hjælper steg ud af bilen blev han sprøjtet med ammoniak i ansigtet.
Han blev herefter slået omkuld, og de to overfaldsmænd forsøgte at trække Watson ud af Golfen for at stjæle den.
Watson arm var dog viklet ind i sikkerhedsselen, hvilket resulterede i, at han blev trukket 500 meter hen ad asfalten efter bilen, da biltyvene kørte væk.
Da de to tyve opdagede Watson stoppede de deres forsøg på at stjæle bilen. De flygtede ifølge politiet efterfølgende, og er ikke blevet anholdt.
Den tidligere bokser fik slemme skader på huden, mens hans hjælper fik skader på knoerne, da han havde forsøgte at slå en af overfaldsmændene.
De er begge udskrevet. Men ifølge hjælperen Lennard Ballack blev Michael Watson ilde tilredt.
»Han har skader over alt på kroppen. Det er meget slemt. Det var forfærdeligt. Det var som en western-film, når helten bliver trukket efte en hestevogn,« siger Ballack ifølge Daily Mail.
Han fortæller videre:
»Lægerne måtte kæmpe for mit syn. Så meget spray brugte de. Jeg har fået en del knubs og et par brud,« siger han.
Politiet i London efterlyser vidner til episoden.