Vi står stadig sammen.

Sådan lyder det fra den tidligere britiske verdensmester Amir Khan og hustruen Faryal Makhdoom, efter at en sexvideo med bokseren for nylig er dukket op.

Ægteparret har mandag valgt at stå frem i ITV-showet ’This Morning’.

»Vi er her for at vise, at alle skilsmisserygter er falske,« siger Faryal Makhdoom fast i programmet ifølge Mirror.

Sexvideoen dukkede op i sidste uge, og her kan man ifølge medier se Amir Khan udføre en 'seksuel akt' på sig selv under en samtale med en unavngiven, amerikansk kvindelig model via Skype.

Ifølge medier skulle videoen være optaget kort efter, at Amir Khan og Faryal Makhdoom blev gift i 2013.

Det afviser bokseren i tv-interviewet.

»Det skete for længe siden, før jeg blev gift, og før jeg blev far. Nogen prøver at få mig ned med nakken og ødelægge alt mit velgørenhedsarbejde. Det gør mig mere end noget andet på,« siger Amir Khan.

Parret kommet også med et bud på, hvem der har lækket videoen til offentligheden.

»Jeg har på fornemmelsen at nogle tæt på os har gjort det for at få hævn. En jaloux kæreste eller en tidligere ansat, som er blevet fyret fra Amir Khan-fonden. Jeg siger ikke, at det er et familiemedlem, men timingen er mærkelig. Det er sket nu af en eller anden grund,« siger Faryal Makhdoom.

Parret opholder sig i øjeblikket i USA, hvor Amir Khan forbereder sig til sin næste kamp.

»Jeg har talt med mine forældre indimellem, og det hele er ved at blive bedre igen. At vi er i USA giver os luft til at kunne være alene,« siger 30-årige Amir Khan.