Muhammad Ali er blevet udskrevet fra det hospital, hvor bokselegenden blev indlagt før jul med en lungebetændelse og urinvejsinfektion.

Det engelske medie BBC skriver, at den 72-årige og tredobbelte sværvægtsmester er erklæret helt rask efter sin indlæggelse 20. december. Han blev udskrevet tirsdag.

Talsmanden for den tidligere boksestjerne, Bob Gunnel, takker i en erklæring for den massive støtte, som Muhammad Ali har modtaget under den svære tid med sygdom.

I mange år har amerikaneren døjet med sygdom. Helt tilbage i 1984 blev han ramt parkinson.