Blodig Patrick N.: Kun syn på et øje

Patrick Nielsen beholder sit WBA Intercontinental-bælte og kan stadig kalde sig ubesejret i mellemvægt efter sejr over Jamel Bakhi.

Lørdag aften var den 21-årige danske Vestegns-dreng Patrick Nielsen fra Albertslund rejst til Helsinki i Finland for at møde sin titeludfordrer Jamel Bakhi (24-3-2, 6 KO) fra Belgien. 

Og den duel kom danskeren bedst ud af med professionelt og koncentreret arbejde, da sejren kom hjem på point efter ti ligeværdige omgange. 

De første omgange styrede danskeren, men et blodigt øje fra syvende runde satte angrebslysten tilbage for Patrick Nielsen.     

- Til sidst passede jeg bare mere på mig selv. Jeg havde to runder, hvor jeg ikke kunne se så godt. Jeg havde kun syn på et øje, og det var ikke så fedt, sagde Patrick Nielsen til 3+ efter sin sejr og forklarer, at han ikke følte, forberedelsen til denne kamp har været optimal. 

- Jeg har haft virus i kroppen før kampen og har ikke givet den så meget gas, men det kommer jeg til til næste kamp.  
 
Den ubesejrede dansker på 183 cm. brugte første omgang til at mærke sin syv centimeter lavere modstander af.

Allerede fra anden omgang begyndte danskeren at gå mere til sin belgiske modstander, der gav god modstand med dybe slag til den godt tatoverede danske overkrop, men noget egentlig infight blev det ikke til her.

Den kom straks fra begyndelsen af tredje omgang, da Patrick Nielsen slog modstander med et godt, dybt venstrehook. Jamel Bakhi var dog stadig frisk på det her tidspunkt og kom hurtigt ud af sin knibe.

Fjerde runde brugte Patrick Nielsen til at mase på med et stabilt pres, som flere gange førte til gode slag fra den træfsikre venstrehånd, der sidder på den danske mester.
   
Jamel Bakhi forsøgte sig med lidt mere offensiv stil i femte runde, men det var, som om der ingen vægt var belgierens slag, og kun et par enkelte slag med højrehånden ramte rent ind på Patrick Nielsen. Denne omgang var klart belgierens.

Med danske paradder, der var lidt for langt nede under hele kampen, kom Jamel Bakhi mere og mere ind i den ligeværdige kamp i sjette omgang, hvor den belgiske højrehandske flere gange fik ramt på danskeren.

Fra syvende omgangs begyndelse fik Patrick Nielsen igen bedre fat om kampen. Med små jabs sikrede han, at hans længere rækkevidde kom ham til gode, men nogen egentlig hårde slag var der ikke.  

Desværre for Patrick Nielsen fik han i denne omgang en stor flænge ved højre øje, og blodet fossede ud, da Bakhi ramte med højrehånden og bagefter førte albuen videre, så der gik hul ved øjet.

Patrick Nielsen syntes lidt hæmmet af øjenskaden og gik ind til ottende runde uden at lade sig overile. 

Lægerne brugte pauserne imellem omgangene godt til at lappe danskerens øje, og i niende runde blev det igen tid til gode angreb, og specielt et dybt stød ramte rent i belgierens mave og gav flere pluspoint til Patrick Nielsen.

Belgieren havde i kampens sidste runde på fornemmelsen, at han var bagud på point og tog flere chancer for at slå Patrick Nielsen ud. 
 
Det lykkedes et par gange at ramme med hårde slag, men Patrick Nielsen forsvarede sig godt og kunne efter kampen lade sig hylde som vinder og endnu ubesejret efter 17 kampe.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08