Kommentar

Det var en magtkamp eller måske snarere en personstrid mellem Glen Riddersholm og Claus Steinlein, der torsdag endte med cheftrænerens overraskende afsked.

FC Midtjyllands to mest synlige profiler har igennem længere tid haft et anstrengt forhold, og særligt i løbet af det seneste års tid skal det være eskaleret. Dét og hverken det nye engelske ejerskab eller et spændende jobtilbud fik Glen Riddersholm til at trække stikket i den klub, han elsker, og som i løbet af årene har givet ham muligheden fra at vokse fra børne- og ungdomstræner til en af landets største trænerprofiler.

Glen Riddersholm fortæller selv, at han i over et år har været utilfreds, hvilket han, allerede da vi i maj 2014 havde ham på besøg i BTs web tv-studie, løftede lidt af sløret for, uden at vi helt opdagede det.

Dengang talte han om kompromiser og antydede, at klubben nok på overfladen havde ambitioner om guld, men indadtil ikke besad de kompetencer eller havde den vilje, der skulle til for reelt at være en topklub på lang sigt.

Siden er det blevet stadig tydeligere for dem, der har været tæt på ham i hverdagen, at der var ting, han ikke var tilfreds med, og i løbet af det halvandet døgn, der er gået siden hans opsigelse, står det ret klart, at det først og fremmest var hans forhold til og samarbejde med sportsdirektør Claus Steinlein, der var helt galt. Det skal angiveligt på et tidspunkt være kommet så vidt, at andre i klubben på et tidspunkt bad dem forsøge at finde fælles fodslag og i det mindste opretholde et professionelt forhold til hinanden. Det lykkedes nogenlunde. Men også kun nogenlunde.

Det er ikke en enkelt episode, der har ført til striden, men snarere et stort sammensurium af hændelser. Glen Riddersholm har i nogle situationer følt, at Claus Steinlein bevægede sig for langt ind på hans bane, mens han selv har følt sig for langt fra afgørende beslutninger omkring eksempelvis spillerindkøb og i øvrigt ikke altid været fan af ledelsens metoder. Kilder fortæller, at Riddersholm i forbindelse med købet af Martin Pusic i vinter følte sig underløbet af Claus Steinlein, der over for nogle FC Midtjylland-spillere havde gjort det klart, at Pusic ikke var hans kop te, men at det var trænerens ønske at hente ham. Angiveligt var det Glen Riddersholms indtryk, at Claus Steinlein forsøgte at tækkes de FCM-spillere, der ikke var vilde med udsigten til en ny topscorertype med et kontroversielt ry. Andre gange har Glen Riddersholm følt, at Claus Steinlein for ofte har bevæget sig for langt ind i omklædningsrummet og det fællesskab, træneren omfattede som sit territorium.

Det har angiveligt heller ikke været i Riddersholms smag, at klubbens talenter ifølge ham er blevet lovet noget, man internt vidste, at man ikke kunne love, fordi der sideløbende med talentudviklingen var fokus på at hente profiler til klubben.

Endelig har Glen Riddersholm ikke følt sig hørt, når han har stillet krav om ændringer og – vil han hævde – kvalitetsforbedringer i det sportslige setup.

Omvendt er det ikke alle i FC Midtjylland, der har været ellevilde med Glen Riddersholms voksende ego, hans synlighed i medierne og hans fortsatte krav og interne kritik, og Claus Steinlein har i overvejende grad haft bestyrelsens opbakning til sine valg.

Derfor endte Glen Riddersholm også med på kort sigt at tabe magtkampen i klubben. Han indså, at bestyrelsen næppe ville have foretrukket ham, hvis det var kommet til et egentligt ultimatum, fordi Claus Steinleins aktie i bestyrelsen var stærkere end Glen Riddersholms. På lang sigt kan han vise sig at have vundet stort ved at bevare sin integritet og ikke at have bidt flere af de ’kompromiser’, som han kalder dem, i sig. Kompromiser, der i øvrigt er en helt central del af FC Midtjyllands virkelighed, og som gør klubben sprængfarlig. Man kunne således tilføje striden mellem Johnny Rune- og Steen Hessel-fløjene, modsætningen mellem akademiets ’sorte tråd’ og det engelske ejerskabs storsatsning på udefrakommende profiler og nu en kløft mellem FCM-ledelsen, der i ret kraftige vendinger tager afstand til Glen Riddersholm og en trup, der på Instagram mellem hjerter og sørgende humørikoner tager afsked med deres træner og mentor. Det ser ikke sundt ud.