KOMMENTAR
OB ligner under Troels Bechs ledelse for tredje sæson i træk et middelmådigt Superligahold.
Der er tale om meget mere end bare en kedelig tendens eller en enkelt dårlig årstid på Fyn: I 74 Superliga-kampe med OB har Troels Bech tabt 32 gange.
Det hedder derfor nu 1,13 point i gennemsnit for hele Bechs OB-periode, og det er selvfølgelig ikke, hvad den traditionsrige fynske klub havde drømt om.
Den mørke virkelighed er altså, at resultaterne skraber bunden for tredje sæson i træk, mens pointgennemsnittet hele tiden bliver slappere.
Men jeg minder om, at Bech har været cheftræner i Superligaen næsten konstant siden årtusindeskiftet og gennem 430 kampe i landets bedste fodboldrække.
Så nu skal jeg tro på, at han slet ikke kan finde ud af at træne længere? Det må være bare lidt mere nuanceret end det.
Jeg kan ikke argumentere dygtigt for, hvorfor OB-træneren i denne besynderlige fodboldverden skulle være fredet. Men presset på Troels Bech, denne allestedsnærværende utilfredshed med alt, hvad han kan, overskygger desværre, at Troels Bech måske nok har problemer, men at OBs klubfællesskab, hele klubbens grundlag, har sejlet rundt og stort set ikke har lavet noget smart i fire år.
Det er fire år siden - plus en enkelt uge - at OB aldeles opsigtsvækkende fyrede både cheftræner Lars Olsen, sportschef Kim Brink og assistenttræner Viggo Jensen, selv om klubben stod sikkert inde bag Superligaens VIP-reb.
Der var sølvmedaljer flere år i træk, og det hele virkede sikkert og lækkert, men det duede ikke. Man havde skabt, vurderede ledelsen åbenbart, en klub, der havde mistet sin kultur.
OB ville tilbage til rødderne, tilbage til det hårde arbejde, ydmygheden, den lokale forankring. Jeg tror, det var en fin idé, men rejsen tilbage til det gode, gamle OB har været baglæns og på stylter.
Klubbens tidligere direktør Thomas Christensen meddelte ellers allerede i efteråret 2010 – da Henrik Clausen var ansat som cheftræner – at den nye strategi næsten allerede var implementeret.
Fire år senere kan ingen påstå, at noget som helst overhovedet er implementeret. OB har sejlet rundt i nyansættelser og hentet spillere efter næsten alle tænkelige forskrifter på forskellige anbefalinger og - tænker man i ny og næ - med hovedet under armen. Da man for flere år siden endelig fandt en sportschef, fandt man Poul Hansen.
Det har alt sammen kostet små bondegårde med alle de fejlskridt. Min fornemmelse er, at Troels Bech i dag arbejder på det tarveligste budget, der er set i OB i nyere tid.I England kender vi til historien om Liverpools ødelæggelse, imperiets fald, og vi ser samme tendenser i Manchester United, selv om der bliver brugt milliarder af pund på at genrejse magten, og selv om cheftræneren, der fejler, har bevist sit værd overalt.
Vi ser det overalt i den professionelle fodboldverden.
Hvorfor skal det være meget mere enkelt i Superligaen?
Hvorfor kan vi ikke anerkende, at der også herhjemme kan være hysterisk lange bremselængder, og at rekonstruktion tager tid og virkelig kan være en meget mere kompleks størrelse end bare cheftrænerens person?
Da Brøndby bare rutsjede og rutsjede, var der også altid størst lup på træneren, selv om eftertiden vist klart har demonstreret, at trænerne ikke var rene amatører.
Det er selvfølgelig nemmere sådan. Kun at skulle pege på én mand.
Troels Bech kan være fyret inden længe. Det er næppe usandsynligt. Der vil i så fald være mange mennesker, der mener, at OB gør det rette. Og de vil slet ikke ane, at det mindste problem, der har plaget OB i de sidste fire år, har været Troels Bech.
Flemming Fjeldgaard er sportsredaktør på Berlingske. Du kan følge ham på Twitter her
