Åge Hareide har netop holdt pressekonference her på MCH Arena i Herning.

Han kaldte det for en meget "fin kveld."

Og det var til at forstå. For det var en fin aften for Hareides begyndelse som ny landstræner i den silende påskeregn i Herning.. Så fin, at det er rimeligt at antage, at han ikke kunne have ønsket sig det meget bedre.

Det kunne vi andre heller ikke.

For vi så et landshold, der spiller for spiller ikke var stort forandret i forhold til det, Morten Olsen slap tilbage i november, men alligevel fremstod revitaliseret, ja ramt af et regulært energiboost.

Det trængte holdet till. Tak for kuren, Hareide. Vi håber, den er langtidsholdbar.

Nu kan man som bekendt ikke cementere hele vejen til en VM-slutrunde på gode stemninger alene.

Men man har da lov at nyde dem. Og man har i hvert fald lov at nyde at se det danske landshold vinde en fodboldkamp igen. Noget, holdet ikke har gjort siden juni sidste år.

Det er sundt i sig selv for et hold. Og det har været sundt for os, der har fulgt optakten til kampen, og som kiggede på i aften, at se og mærke, at det tydeligvis betød noget for Hareide netop at vinde.

Jeg tror - selv om jeg anerkender alle Morten Olsens kvaliteter - at luftforandringen i landstrænerskiftet i sig selv vil være en god ting for det danske landshold.

Nye øjne, nye ideer, ny energi, nye stemninger. Det skulle være sket før, og jeg tror, det vil gøre holdet godt efter 16 år, hvor der bestemt var udvikling, ja, men hvor der søreme også var en holden fast i meget. Ja, faktisk en hel del stædighed.

Vi har fået en landstræner, der har lovet, at han vil have folk i feltet, at han vil spille direkte, og at alt spillet ikke skal være på fod, men i rum, som vi er ved at lære, at det hedder i dagens fodboldlingo.

Det ville være tarveligt ud over det sædvanlige at fælde domme over noget af det efter kampen mod Island i aften.

Men vi kan rimeligvis spørge, om der var antydninger i retning af noget nyt?

Ja, nyt var det da at se et landshold tegnet op i en 3-5-2-formation, som i min optik havde den ubetinget gode effekt, at den bragte plads til så mange af de bedste spillere, som det skete. En Andreas Christensen, der fører sig frem med en vild autoritet, skal man selvfølgelig skabe plads til på det danske landshold.

Det var godt set af Hareide, der groft sagt arbejder med alle de samme spillere, som også var Morten Olsens. Jo, Henrik Dalsgaard er ny, og Lasse Schöne er tilbage i truppen, men ellers har Hareide kun bidraget med de nye øjne på de gamle spillere.

Og så har han fået givet Nicklas Bendtner en landsholdspause, som i aften kun kom til at virke endnu mere rigtig i et projekt, der også skal leve af netop sine gode energier. Bendtner er lige nu uden for skiven der.

Da danskerne havde sneglet bolden rundt i det første kvarter, så vi også masser af dejligt fart, mere direkte spil og det pragtfulde syn af to mand, der især er på banen for at nå ind i feltet og afslutte. Det blev en god aften for projekt-to-angribere, hvor Yussuf Poulsen i den grad skabte chancerne for Nicolai Jørgensens to mål.

Men frem for alt så vi i, at Christian Eriksen fandt nogle af de rum og den plads, vi har sukket så dybt efter at få ham til at dukke op i og skabe det danske spil.

Det gjorde han i aften, og det var indiskutabelt det bedste blandt rigtig meget godt, vi kunne tage med os fra den kamp.

Vi ved, at landstræneren i forberedelsen af sit arbejde har taget samtaler med en lang række af nøglespillerne på holdet, for at mærke deres motivation og for at drage dem ind i processen med at skabe fremtiden.

En tur til England for at tale med Christian Eriksen var en del af dette arbejde, og Hariede fortalte mig, da vi mødtes tilbage i januar, at han bestemt var klar til at skabe et spil for at få Eriksen til at fungere. Det har Tottenham-spilleren selv haft mulighed for at byde ind med, hvordan skal se ud.

Det er rigtig set. Christian Eriksen er den med afstand mest ekstraordinære spiller med dansk pas, og hvis Åge Hareide kan hæve hans niveau, løfter han samtidig sine egne muligheder for at lykkes som dansk landstræner betragteligt.

Vi så mod Island også en Pierre-Emile Højbjerg, der havde energi og power, som vi lærte ham at kende på landsholdet.

Jo, Hareide fik den debut, han kunne have ønsket sig.

De gode stemninger blev bedre.