Vi har her på BT Sporten glædet os til i dag i det meste af en uge.

Vi kalder dagen for Supersøndag. Vi skal se landets fire bedste fodboldhold i direkte dueller mod hinanden. Vi skal have afklaret styrkeforholdet i toppen af dansk fodbold, og vi vil i aften efter klokken 20 stå med en lidt tydeligere indikation af, hvilken vej vinden formentlig kommer til at blæse, når det danske mesterskab skal afgøres.

Forleden faldt jeg over højdepunkter fra FCM-AaB den 5. april 2014, en kamp der endte 2-3 til AaB, og som jeg, da jeg nu fik lov at gense 10 minutter af kampen, stadig for mig står som en af de fineste fodboldkampe, der er spillet på et dansk fodboldstadion i mange, mange år.

Vi har ikke set en bedre kampe siden. Og jeg frygter også, at vi ikke kommer til at se en bedre kamp i dag.

Vi er for langt henne på efteråret til det, og ingen af de fire hold, vi skal se i dag har det niveau eller den næsten organiske sammenhæng, som der var over AaB det efterår. Rasmus Jönsson, Nicolaj Thomsen og Kasper Kusk svævede over græsset i den kamp. Og Lukas Spalvis hakkede bare læderet ind.

Det gør han jo i øvrigt stadig, og det er naturligvis en betydelig forklaring på, at nordjyderne før dagens kampe ligger nummer tre i ligaen.

Jeg har på intet tidspunkt endnu i sæsonen haft AaB i spil som mesterskabskandidat. Det har jeg heller ikke rigtig haft med Brøndby. Jeg forudså og forventede en ret tydelig duel mellem FCK og FC Midtjylland om guldet.

Det, mener jeg stadig, er det mest sandsynlige. Men tendensen over 16 kampe - altså næsten en halv turnering - må man selvfølgelig have respekt for, og den fortæller, at både FCK og FCM klatter point væk her og der, og så skal der formentlig ikke 70 point til for at blive dansk mester, og så åbner man for, at de næste i rækken med lidt held kan være med.

Altså Brøndby og/eller AaB.

De to klubber spiller i dag om at udnytte det stensikre faktum, at enten FCK eller FCM sætter point til. AaB spiller også for at sætte Brøndby en lille smule af - en sejr vil øge afstanden til fem point. Dette er for AaB testen af, om man er et tophold, der både kan vinde ude og hjemme, eller om man bare er et fremragende hjemmehold, som er så udfordret på udebane, at det ikke bliver til mere end tæt på i år.

I Herning forventer jeg, at vi kommer til at se et kampbillede, hvor hjemmeholdet vil se mere tilfreds ud med uafgjort end FCK. Midtjylland har den seneste måned sagt farvel til en defensiv base.

Målene pisker ind, samtidig med man slås med at fine sine egne offensive løsninger. Der er muligvis lys i vinduerne hos Pione Sisto, men fodboldmæssigt er der ingen hjemme i øjeblikket. Desværre. Petter Anderssons energi og drev mangler i det offensive, og Daniel Royer er bare ikke Sylvester Igboun.

Med andre ord: FCM er en blottet strube, som FCK bør gå efter. Også på udebane. Men overbevisningen om, at man rent faktisk kan det, blev selvfølgelig ikke næret af 0-0-kampen i Parken mod Viborg, der viste tre ting:  1) At Superligaen er så god, at FCK ikke kan vinde over nogen på 80-90 procent. 2) At Viborg er blevet undervurderet af mange (blandt andet mig). 3) At FCK stadig ikke kontinuerligt formår tungt at dominere ligaen.

Jeg tror, det går sådan her i dag:

Brøndby-AaB: x
FCM-FCK: 2

Det vil give os denne stilling inden efterårets sidste spillerunde:
FCK: 35 point
FCM: 31 point
AaB: 29 point
Brøndby: 27 point

Velkommen til Supersøndag.