KOMMENTAR

Det er statustid i Superligaen. Her er min rangering af klubbernes præstationer, når man holder dem op imod de givne forudsætninger. FCK og Brøndby ryger til bunds her.

Superligaen fuldender sin første tredjedel, når Esbjerg og OB mødes i aften. Med den kamp spillet har alle mødt alle én gang.

Det er da et passende udgangspunkt for en status. Så sådan en skal vi have her, og det bliver i form af en rangering fra top til bund af, hvordan de 12 klubber har præsteret i forhold til deres givne forudsætninger.

På sådan en liste kan kun Hobro ligge nummer et.

17 point i 11 kampe har holdet lavet - det var vel med omkring den mængde point, de mest skeptiske af os havde forudset, at oprykkerne vil stå, når vi var færdige til sommer. En ret vild præstation, hvor det også er værd at bemærke, at holdet har lavet 17 mål i de 11 kampe.

Kigger man på de sidste 10 sæsoner, så har 11.-pladsen, den bedste af de to nedrykkere, i snit lavet 26,3 point. Historisk skal man altså "bare" ramme over dette for at overleve i ligaen. Hobro mangler i så fald 10 point. Dem skal de nok få. De senere års tendensen i en superligaen er imidlertid den, at man skal op i midten af 30'erne for at overleve. Men også i det lys er Hobros første tredjedel af sæsonen formidabel: Hobro er pointmæssigt nået halvvejs på en tredjedel af tiden. Det er efterårets bedste præstation indtil videre.

FCM flyver ind på min andenplads. Et brag af en sæsonbegyndelse og selvfølgelig den åbenlyse mesterskabsfavorit nu. Ikke kun på grund af forspringet, men også på grund af sammenhængskraften i klubben både taktisk og kulturelt. Det er bygget op over lang tid, hvad der sker i Herning. Jeg mener derfor også, at FCM har forudsætninger, der gør, at vi selvfølgelig skal forvente, at de ligger i toppen, men 27 point i 11 kampe er tæt på perfekt.

Videre til nummer tre og en ren indrømmelse. Jeg havde FC Nordsjælland som potentielt bundhold i denne sæson. Afskeden med trænerne Kasper Hjulmand og Flemming Pedersen samt anfører Nicolai Stokholm, troede jeg ville have fået større konsekvenser. Den største respekt for, hvor langt FCN er kommet på det kontinuerlige arbejde, der er lavet i klubben. Holdet råder over Superligaens skarpeste kanter i Joshua John og Uffe Bech. Men må jeg ikke også benytte lejligheden til at sige, at stort set alt held er faldet ud til Farum-holdets side i dette efterår. Men tæt på optimal første tredjedel med en jævn trup.

Randers har styr på sit dna. Jakob Nielsen har forladt direktørjobbet, men Colin Todd sikrer kontinuiteten i trup, der er afklaret med, hvor store (og små) brød, der skal bages i Randers. Scoopet er den svenske målmand Karl-Johan Johansson.

Forudsætningerne i Sønderjyske er stort set lige så gode eller dårlige som altid. Men denne gang har sønderjyderne, der plejer at være eksperter i foråret, faktisk lavet et ret godt efterår. Har stort set rørt ved pointene i alle holdets kampe - det kan man altid bruge til noget, men de vil forbande nogle af de mange uafgjorte. Der burde have været et par sejre iblandt.

FC Vestsjælland frygtede jeg det værste for efter afskeden med Ove Pedersen. Forudsætningerne er et bundholds, og i det lys kan vestsjællænderne godt være tilfreds med at have lavet 11 point - altså et i snit per kamp. Bekymringen her er, at bunden er gået ud af Michael Hansens hold de par gange, det er gået galt - vi så det senest i aftes i Brøndby.

OB ind som nummer syv på min liste. For højt? Jeg synes det jo selvsagt ikke. I mine øjne er OBs trup og det, der er investeret i den skabt til et liv blandt ligaens tre-fire nederste. Der ligger de - det virker passende.

De danske mestre fra AaB er for mig en af de store negative overraskelser så langt i turneringen. Jo, forudsætningerne er efter afgangen af Kasper Kusk forringet i forhold til mesterskabssæsonen. Skader til Spalvis og Ahlmann har gjort ondt, men det ændrer ikke på, at der er smidt alt for mange dumme point rundt omkring. Sejrene over FCM og FCK viste, at topniveauet er til meget mere.

Silkeborg er sidst i ligaen. Sådan rigtig træls og håbløst sidst. Det er de ikke på min liste, for forudsætningerne er ikke til meget mere. Hvis vi skal tro på regnestykket om, at man skal have et pointtal midt i 30'erne for at blive i rækken, skal Silkeborg lave 30 point i 22 kampe. Det er formentlig for stor en opgave.

I Brøndby gør de, hvad de kan for at tale om målsætninger på den lange bane, mens man underkører mesterskabsmuligheden i denne sæson. Men så må vi andre jo sige det for dem, at den trup selvfølgelig skal række ud efter mesterskabet. Mon ikke alle i Brøndby i et ærligt øjeblik med sig selv, godt kan se, at den første tredjedel - mange udskiftninger eller ej - har været en skuffelse? I min optik mangler der seks-syv point. Men pilen peger fremad lige nu.

Jeg har FCK et hak under Brøndby. Stor trupoprydning, ja. Men Ståle Solbakken var i gang i god tid og nyder som den måske eneste i dansk fodbold det privilegium at kunne pege en ønskespiller ud og så bare smide pengene. Når man på den måde kan hente Mussis, de Ridder, Amartey, Kadrii og Zanka, skal man lave meget bedre resultater, end FCK har gjort i sæsonens første tredjedel. Derfor nummer 11.

Min bundplads går til Esbjerg, som i aften med en sejr selvfølgelig kan rette lidt op på indtrykket. Men esbjergenserne har en god trup - også selv om man har mistet Kian Hansen og Peter Ankersen. Der er virkelig kvalitet i alle kæder: Martin Dubravka, Jonas Knudsen, Magnus Lekven, Hans Henrik Andreasen og Martin Pusic rummer så meget klasse, at alle i Esbjerg er forpligtet til at undre sig meget over, at man kun har vundet én af holdets første 10 kampe.

Benjamin Munk Lund er sportsredaktør på Berlingske - du kan følge ham på twitter på @munklund og på facebook.com/benjaminmunklund