Kommentar:
Det er to år siden, men den anden halvleg i den store Palau Sant Jordi i Barcelona står lysende klar for mig. Det er ikke bare sådan en kliche-bemærkning. Jeg husker det. Virkelig godt. For det var en af de situationer, hvor virkeligheden overgår fantasien. Så meget som den nu kan det, når vi taler om sport.
Jeg sad med en surrealistisk følelse. Uden tilstrækkelig fatteevne til forstå den nedsmeltning, der udspillede sig på halgulvet. 10-18 var Danmark bagud til Spaniens værter ved pausen, og efter pausen eskalerede det frie fald, som landsholdet blev kylet ud i af en toptændt værtsnation. Foran 16.000 ellevilde fiesta-stemte spaniere. Efter en turnering, hvor Danmark havde været VMs bedste mandskab og spillet noget af det flotteste håndbold, de præsterede under Ulrik Wilbek. Bunden røg ud af holdet i en grad, jeg ikke troede mulig.
Jeg havde i optimistisk ånd skrevet på min Facebook-profil inden kampen, at der blev gjort klar til historieskrivning i Barcelona. Det var med hentydning til - og i overbevisning om - at Danmark ville vinde det første håndbold-VM på herresiden. Der blev også historieskrivning den søndag i den catalanske hovedstad. Men det var med Danmark i den ydmygende rolle som historisk stor prygelknabe, 19-35, i VM-finale-sammenhæng.
Så galt går det ikke i aften i VM-kvartfinalen i Qatar. Det tør jeg godt garantere. Det er ikke vildt modigt, det er jeg med på. Men alligevel.
Jeg tror, der venter et meget tæt opgør, når Spanien og Danmark mødes for første gang i VM-sammenhæng siden finalen. Jeg ser kampen som helt åben og kan ikke pege på en favorit.
Danmark vandt for et år siden under EM på hjemmebane, da parterne mødtes i mellemrunden. Men jeg er sikker på, at danskerne ikke har fået revanche nok. De forsøger selvfølgelig at tale det ned, men det er helt logisk, at Danmark vil føle ekstra fryd ved at sende netop Spanien ud af VM.
Hvis Danmark skal booke en plads i semifinalen, skal holdet fortsætte de gode takter fra kampen mod Island. Spanien er et rigtig stærkt hold, men også en lidt ubekendt størrelse indtil videre ved VM, fordi de ikke for alvor er blevet presset. Seks kampe har givet seks sejre. I en gruppe med Qatar og Slovenien som de værste konkurrenter havde spanierne ikke de store problemer med at sikre sig maksimumpoint, og i ottendedelsfinalen var det en reel magtdemonstration, da Tunesien blev pryglet med 28-20.
Altså har Spanien ikke mødt et hold, der er sådan rigtig tæt på at have Danmarks styrke. Gudmundssons svende har heller ikke stiftet bekendtskab med en nation i Spanien-klassen, men de har mødt bedre håndboldhold, end spanierne har, og det skal blive spændende at se, om det bliver et plus for Danmark, eller om Spanien kan profitere af ikke at være blevet presset på ressourcerne.
En af nøglerne til dansk sejr er tålmodighed i det etablerede angreb. Stress og forhastede beslutninger er ren kamikazemission mod et ekstremt bevægeligt og klogt spansk forsvar, der er eksperter i at erobre bolde eller fremprovokere tekniske fejl ved at lokke modstanderen i små fælder.
Forsvarsmæssigt handler det om at stå kompakt omkring stregmonsteret Julen Aguinagalde, men samtidig ikke give for meget plads til de dygtige spanske skytter - med stjernen Joan Cañellas i spidsen. Og så skal Niklas Landin vinde målmandsduellen over Gonzalo Perez de Vargas, der kan prale af VMs højeste redningsprocent efter snart to uger med håndbold i Qatar. Godt forsvarsspil og en skarp Landin giver kontramål, og det bliver vigtigt, at danskerne rager en hel del til sig af den slags.
Sker de ting, vinder Danmark. Men Spanien vil nok også lege med ...
