Onsdag holdt Sønderjyskes superligahold møde før dagens træning. Det gør de hver dag, men efter weekendens 3-1-sejr over FC Nordsjælland havde de nået 46 point og dermed både sat klubrekord og opfyldt sæsonens anden målsætning. Den første var bare at overleve. Nu skulle de så drøfte målsætningen for resten af sæsonen, og på forhånd havde nogle luftet tanken, om det var nu, de skulle begynde at gå efter at få medaljer. Sådan helt officielt stille sig frem og sige det: Nu går vi efter at vinde medaljer.

Men det gjorde de ikke. Da mødet var forbi, spurgte Søren fra klubbens presseafdeling Pierre Kanstrup, hvad de så var kommet frem til og fik det overraskende svar: »Vi snakkede frem og tilbage om, hvad vi hver især godt kunne tænke os og blev derefter enige om, at vi tager en kamp ad gangen og ser, hvor det bærer os hen.«

Jeg kan godt se det morsomme i det. Jeg husker også, hvordan Lynge Jakobsen i sin tid nægtede at tage ordet guld i sin mund, før AaB stod med medaljer om halsen, og det nærmest var komisk. Men for Sønderjyske er det verdens bedste målsætning, fordi det er den mest troværdige, de kunne have sat.

Hvert år er det Sønderjyskes mål at overleve i Superligaen, og hver gang det er sket, har de fejret bedriften med en kæmpefest. I vinter havde de 21 point ned til Hobro og blev på træningslejren enige om, at de efter et historisk godt efterår lige så godt kunne jagte et historisk godt forår og dermed slå klubrekorden på 42 point for en sæson.

Det havde været utroværdigt at gå et forår i møde og stadig kigge nedad, men i stedet for at opjustere til en sjetteplads, top fire eller guld, holdt de fast i noget, de selv var herrer over. Antallet af point.

Da spillerne her i onsdags mødtes i omklædningsrummet, var der en af spillerne, der spurgte: »For hvis skyld skulle vi egentlig opjustere vores målsætning? For pressens? Nej, vi skal vælge et mål for vores egen skyld.« Og så blev de enige om, at de hver især kunne drømme stort, men at de ville fortsætte på den måde, de havde skabt deres hidtidige succes. Ved hver mandag at evaluere søndagens kamp for så at forberede sig på den næste ud fra de nedskrevne værdier om »hårdt arbejde«, »sammenhold«, »ydmyghed« og »ansvarlighed«.

Superligahistorien er fuld af ændrede målsætninger og visioner. FC Midtjylland skulle have været mestre i 2011, men måtte vente til 2015. Brøndby skulle først vinde guld i 2018, men er nu tilfreds med en femteplads. Og fremover vil de fleste jagte den sjetteplads, der giver adgang til slutspillet.

Målsætninger skal afspejle en klubs strategi og økonomiske muligheder for ikke at blive ligegyldige. Sønderjyske har de seneste fem år haft overskud uden af den grund at opjustere spillerbudgettet. Det er en strategi, der giver klubbens ansatte tryghed i jobbet og sikrer en kontinuitet i arbejdet hele vejen rundt, men som begrænser mulighederne for at sprænge rammerne og hente spillere fra den øverste hylde. Den strategi ændrer sig ikke til næste år.

Sportschef Hans Jørgen Haysen og cheftræner Jakob Michelsen ville sikkert gerne have flere penge at arbejde med, men de er sikkert også glade for, at de ved, hvad de har med at gøre, og at de ikke som i Brøndby skal arbejde med den tredje strategi på tre år og nu pludselig nedjustere forventningerne. Hvis de er fornuftige, skeler de også til FC Nordsjælland, hvor sportslig succes i 2012 skabt på mådehold, kontinuitet og stor genkendelighed blev afløst af nogle svære år som følge af en justeret strategi med flere indkøb fra en højere hylde inden for et hævet lønloft.

Eller til Hobro, hvor en hel kultur blev revet ned på blot en enkelt sæson. Sønderjyske bør være og er sikkert også den samme klub til næste år, som den er i år, og få klubber er som den genkendelig i alt, hvad den gør.

Enhver virksomhed ønsker, at enderne mødes i den trekant, der består af dens identitet (kultur), dens offentlige profil og dens image, altså den opfattelse, omverdenen har af den. Det skaber den højeste grad af troværdighed, og inden for den er der gode vilkår for at få succes.

Hvis alle i Sønderjyske har en følelse af, at deres succes er bygget på sammenhold, ansvarlighed, ydmyghed og hårdt arbejde, og hvis alle i dens omverden ville nævne præcis de begreber, hvis de blev vækket om natten og spurgt, hvad der kendetegnede Sønderjyske, er det naturligvis også inden for de begreber, klubben skal finde sin målsætning. Og det har den så gjort.

Spillerne er enedes om at tage de sidste syv kampe en for en uden at bede omverdenen forvente mere, end den har haft grund til hidtil. Det har den fordel, at der heller ikke inden næste sæson vil være grund til at hverken op- eller nedjustere i nogen nævneværdig grad hverken reelt eller retorisk. Sådan fastholder man en identitet, der er guld værd. Eller hvad det nu kan blive til.