KOMMENTAR
Moderne dopingbekæmpelse er en kompliceret affære. Når man har fulgt med på den front igennem de seneste 15 år, sidder man ikke tilbage med en fornemmelse af en større klarhed eller konsekvens i de sager, der dukker op.
Doping er et gennemført forstemmende emne. Og i modsætning til, hvad de mest forblændede fans postulerer om mediernes motiv for at jagte skandaler eller hænge prominente navne ud, er der ud fra en kommerciel betragtning mest minusværdi i at skrive om det spegede spil mellem biokemi, jura og etik. Lad os lige slå det fast.
Tour de France har indtil videre været forskånet for en dopingsag. Men at de mange kontroller tikker som skrivebordsbomber, er der næppe tvivl om.
Få dage før starten på Tour de France gik det ud over Team Tinkoff-Saxos Roman Kreuziger, som helt tilbage i foråret 2011 fik målt de første mistænkelige værdier i sit såkaldte blodpas.
Først nu, mere end tre år efter, er der åbnet en formel sag mod den tjekkiske rytter, som i mellemtiden har vundet klassikeren Amstel Gold Race og er blevet nummer fem i sidste års Tour de France.
Hvis man blot kunne pege fingre her. Enten mod den suspekte rytter selv eller systemets træghed, ville der være noget befriende over det. Men næsten uanset hvad der kommer til at ske, er Roman Kreuzigers sag uden en retfærdig vinder.
Dømmes han skyldig, kan både konkurrenter og publikum med rette føle sig snydt. Går han fri, har han mistet en gylden chance for at køre sin egen chance i et Tour de France, hvor Alberto Contador udgik.
Den Internationale Cykel Union har set skidt ud. Ikke bare i Kreuzigers sag, men også i den hengemte karantæne mod Michael Rasmussens forhenværende team-kollega Denis Menchov og andre navne, som aktuelt er under en langvarig sagsbehandling.
Team Sky måtte i går udstede en fyreseddel til englænderen Jonathan Tiernan-Locke på grund af målinger fra sæsonen 2012.
Altså før han tiltrådte holdet. Også det har været en tikkende skrivebordsbombe. Især fordi Team Sky med larmende nul-tolerance efterhånden har samlet sig en stribe sager, hvor holdets interne linje ser løs ud i koderne.
Hvorfor kunne Team Skys eget kontrolsystem ikke sortere Tiernan-Locke fra? Hvorfor skulle man afvente systemets langsommelighed og ikke selv være proaktiv?
Det spørgsmål ville Team Skys manager, Dave Brailsford, ikke svare på efter 12. etape. Også det var et nederlag på dopingfronten af en slags.
