KOMMENTAR

Når Morten Olsen taler, lytter man til ham. Det er han selv pinligt bevidst om, og han forsømmer sjældent en chance for at sætte dagsorden.

I øjeblikket fortæller han offentligheden, at Danmark er kommet i problemer i den historisk lette EM-kvalifikationsturnering, fordi den internationale sportsdomstol, CAS, valgte at tildele Albanien sejren efter dronekampen i Serbien, hvor hjemmeholdets sikkerhedsforanstaltninger var så ringe, at kampen måtte stoppes.

Dommen følger ellers helt almindelig praksis, og selvom man som dansker rigtigt nok kan begræde, at UEFAs noget utraditionelle første beslutning om at taberdømme begge hold ikke fik lov at stå ved magt, kan man ikke tillade sig at hverken undre sig over CAS’ omstøbning eller give den skylden for, at det danske landshold er i problemer.

Det gør Morten Olsen, som Jim Stjerne Hansen med sin store indsigt og sit nære kendskab til landstræneren siger, for at beskytte sine spillere. Spørgsmålet er, om det i virkeligheden beskytter dem, eller om det får hele landsholdsprojektet til at fremstå en lille smule latterligt.

Dengang for en måned siden, da Danmark havde spillet 0-0 i Armenien, forlod spillerne Jerevan med beskeden om at gå hjem og kigge sig selv i spejlet efter at have præsteret på det laveste bundniveau i Morten Olsens tid, sådan som han selv formulerede det.

Der er ingen tvivl om, at Morten Olsen på mandagens fællesmøde krævede forklaringer på, hvad der fik spillerne til at spille så dårligt, som de gjorde. De skabte ikke blot få chancer og holdt et gabende langsomt tempo, men lod sørme også til ikke at gide yde de sidste 10 procent.

Det har landstræneren naturligvis både italesat og forlangt forbedret indadtil, mens han udadtil har haft succes med at give andre skylden for den svære situation. Det er lykkedes så godt, at jeg nu sidder og skriver om hans dagsorden.

Danmark er ikke i problemer, fordi en drone endte med at give Albanien tre point. Det er en del af forklaringen, ja, men Danmark er først og fremmest i problemer, fordi 180 minutters fodbold mod små nationer som Albanien og Armenien tidligere på efteråret resulterede i nul mål og to point, og fordi 90 minutter mod Albanien sidste år blot gav en enkelt scoring og et enkelt point. Det ved vi, det ved spillerne, og det ved Olsen.

Det danske landshold har haft problemer med at lave mål, og med otte scoringer i syv kampe ligger Danmark blot nummer 27 på listen over scoringer per kamp i EM-kvalen.

Blot ni hold har lukket færre mål ind end vores fire, hvilket trækker lidt fra betydningen af de få scoringer, men dog ikke ændrer på indtrykket af offensive problemer. Danmark har kun 16. flest skud på mål per kamp og er kun nummer 29. på listen, når man måler på antallet af hjørnespark. Det er jo rystende lavt, og så gør det mindre positivt for holdet, at kun otte hold har haft bolden mere end Danmark.

Faktisk bidrager det blot til indtrykket af, at vi har et hold, der nok har bolden meget, men ikke formår at få noget ud af den. Det er kedeligt og ineffektivt og ikke værd at tale om. Så er det faktisk meget nemmere at snakke om dronen og juristerne. Hvis ikke det var, fordi vi godt kunne huske en måned tilbage.

Det landshold, Morten Olsen er træner for lidt endnu, er på mange måder et herligt landshold. Både som spillere og som mennesker har de ikke så lidt at byde på, og jeg ville elske at se dem til endnu en slutrunde. Lige nu ser det svært ud med en direkte kvalifikation. Og det ser dumt ud med en bortforklaring om, hvad problemerne skyldes.